Kundeservice og teknisk support sidder klar til at besvare din henvendelse på e-mail eller telefon alle hverdage fra kl. 8.30 – 16.30.
Telefon: 33 74 07 00
kundeservice@karnovgroup.com
Sankt Petri Passage 5
1165 København K
CVR-nummer: 10 36 19 90
Studieliv
Introugen for nye jurastuderende nærmer sig med hastige skridt, og bag denne uge ligger hvert år mange timers arbejde og forberedelse. Kaius har taget en snak med nogle af de erhvervsjurastuderende, der står bag årets studiestart på Aalborg Universitet.
Her møder du Ida og August. Ida starter på 5. semester efter sommerferien og August på 3. semester af kandidaten. Læs med når de fortæller om deres egen studiestart, gode råd, og ikke mindst hvad man skal glæde sig til som ny jurastuderende.
Ida: Jeg startede som 22-årig efter et par sabbatår og flyttede til Aalborg en uge inden studiestarten. Jeg blev taget så godt imod af hhv. mine tutorer og underviserne på universitetet. Generelt formår Aalborg at få tilflyttere til at føle sig meget velkommen og særligt nye studerende. Man møder rigtig mange mennesker på kort tid, så jeg fik hurtigt dannet venskaber som jeg stadigvæk har i dag, og det skyldes helt sikkert de forskellige initiativer som tutorerne planlagde - f.eks. aftensmadsspisning, bowlingture og hyttetur.
August: Min egen studiestart var jo starten på et nyt kapitel i mit liv. Jeg var nærmest lige kommet ud af gymnasiet, med kun et enkelt sabbatår i bagagen og klar på nye eventyr i en ny by. Den første dag var jeg fyldt med nervøsitet og begejstring. Det meste af nervøsiteten forsvandt hurtigt efter de første par planlagte lege, der havde til formål at ryste os nye studerende lidt sammen og bryde isen mellem os. Resten af måneden var særligt dette i fokus; at ryste os nye studerende sammen og skabe venskaber og fællesskaber, der ville kunne holde resten af studietiden. På jura og erhvervsjura på AAU gør vi meget ud af studiestarten, og hele den første måned er derfor også meget intens. Det var en krævende måned, med mange nye indtryk både fagligt og socialt, men den resulterede i, at jeg faldt godt på plads på min nye uddannelse og i min nye by.
Ida: Åh der er jo så mange gode minder. Studiestartsfesten i Gigantium er blot én af dem, og det var fedt at den kom så hurtigt efter vi var startet. Jeg tror det var to dage efter vi var startet. Man hørte en masse gode kunstnere og fik hygget sig med sine nye venner. Ellers vil jeg sige, at hytteturen til Vigsø var det bedste arrangement i studiestarten. Man kom hinanden meget nært, da man skulle bo sammen, og der blev lavet konkurrencer mod de andre studiestartshold.
August: Mit bedste minde er uden tvivl studiestartsturen. Her kulminerede én måneds arrangementer i tre dage med intenst samvær, mulighed for at lære hinanden endnu bedre at kende og runde studiestartsperioden af med fest og farver. Det føltes som en sommerferie og efterskoleophold samlet i ét og turen bragte os alle tættere på hinanden. Under hele studiestarten, men især studiestartsturen, fik jeg skabt tætte relationer som jeg stadig har i dag, og som uden tvivl har hjulpet mig godt igennem min studietid.
Ida: At man ikke behøver at stresse. Man skal nok nå det hele ift. læsning og sociale arrangementer
August: Jeg blev overrasket over, hvor hurtigt et fællesskab mellem fremmede kunne bygges op. Det var ikke noget, jeg kunne have vidst på forhånd, men det er en erfaring, jeg vil sørge for at give videre til de nye studerende, som jeg er tutor for – på den måde kan de få en tryghed i, at det hele nok skal gå, selvom det
kan virke uoverskueligt med alle de nye bekendtskaber første dag.
Ida: Jeg var selv ret presset af, om jeg fik forberedt mig nok til forelæsningerne, og hvis jeg kom bagud på at læse, så blev jeg sur på mig selv. Det er slet ikke nødvendigt, og man skal nok nå at indhente sin læsning senere på semestret. Så bare fordi man ikke synes man har læst nok, så skal man stadig tage med de sociale arrangementer :-)
August: Jeg tror det ville have givet mig noget ro til at nyde de første par dage mere og være mere nærværende. I starten turde jeg ikke håbe på, hvor godt et fællesskab og hvor gode venskaber man ville få i løbet af studietiden. Jeg havde måske lidt en idé om, at man ikke var så social på en videregående uddannelse, men det viste sig at være fuldstændig forkert.
Ida: Deltag i alt hvad du kan! Både sociale og faglige arrangementer. Relationer er det vigtigste når man starter et nyt sted, og måske endda i en ny by også, og det kommer bare ikke dumpende ned fra himlen. Gode relationer og venskaber skaber tryghed, og du bliver en bedre studerende, når du er i trygge omgivelser. Hvis man har mod på det, så kan man melde sig ind i forskellige studenterforeninger, for derved at møde mennesker på tværs af semestrene. Jeg selv meldte mig ind i Foreningen af erhvervsjurister og jurister (FEJ) på mit 1. semester, hvilket jeg var så glad for at jeg gjorde.
August: Det er uden tvivl at lægge så meget energi i studiestarten som muligt. Det er så vigtigt at skabe relationer i livet og det samme gælder på en uddannelse. Det gør det nemmere, mere overskueligt og sjovere at gå på en uddannelse, hvor man har det godt med de andre studerende. Det er vigtigt at udnytte tutorerne til at besvare alle de spørgsmål man måtte have og bruge studiestartens muligheder til at skabe nye relationer.
Ida: Festlighederne helt klart. Der er mange forskellige aktiviteter i løbet af studieåret, så der vil være noget for alle. Herudover er langt størstedelen af de studerende på Aalborg Universitet søde og imødekommende, og der er slet ikke det der "gymnasie hierarki" hvor en 3g'er ikke kan snakke med en 1g'er. På Aalborg Universitet kan alle være venner, også på tværs af forskellige studieretninger.
August: Man skal glæde sig til et fakultet, der vægter det gode sociale studiemiljø højt. Der er fantastisk opbakning
fra administrationen og en masse frivillige studerende gennem vores studenterforening, som gør utrolig meget for at skabe et godt miljø. Der er gode muligheder for at deltage socialt i studiemiljøet og det betyder også, at de fleste får relationer på tværs af semestrene, som kan gavne en hele studielivet.
Ida: For at bidrage til, at nye studerende får samme gode oplevelse som da jeg selv startede på universitet. Herudover elsker jeg at møde nye mennesker, og være med til at skabe en god stemning, hvorfor jeg også valgte at blive tutor.
August: Jeg valgte oprindeligt at blive tutor på baggrund af min egen studiestart. Jeg havde nogle fantastiske tutorer, som virkelig lagde meget energi og tid i os. Det betød, at vi stadig snakker om studiestarten og vores tutorer og de fungerede som en katalysator for vores fællesskab. Det overskud, håbede jeg på selv at kunne give videre til mit eget hold, da jeg blev tutor og det føler jeg lykkedes. Det er fantastisk at se de nye studerende have det godt sammen og nyde studiestarten og det er en ambivalent følelse, når tiden er ovre.
I år er mit andet år og jeg har valgt at blive tutor igen på baggrund af vores succesfulde studiestart sidste år. Jeg føler, at jeg gjorde en forskel for de nye studerende og jeg fik en masse nye bekendtskaber, både iblandt de nye studerende, men også de andre tutorer. Det er en hård måned for både studerende, tutorer og koordinatorer, men det er også en fantastisk måned, som man kigger tilbage på med et smil og et savn.
Ida: Vi skal igennem nogle kurser, for at lære at håndtere forskellige former for konflikter. Herudover skal vi i tutorteamet også lære hinanden at kende, så vi kan være trygge ved hinanden. Igen arbejder man bedst i trygge omgivelser, så det også en vigtig ting, at vi får hygget os sammen.
August: Koordinatorerne er tidligt ude med planlægningen af studiestarten og bruger utallige timer på at gøre den helt perfekt med udgangspunkt i tidligere år og igennem lang dialog med hinanden. Tutorerne udvælges også tilbage i marts og herefter er fokus, at os tutorer skal rystes sammen på samme måde som de nye studerende. I august har vi i alt tre forberedelsesdage, hvor vi forsøger at forberede os til alle de scenarier, der måtte opstå, når man har med så mange mennesker at gøre. Vi øver os i at tale foran andre, håndtere konflikter og så præsenteres vi for planen for studiestarten, som herefter snakkes igennem og rettes til. Det er vigtigt, at alle tutorer føler sig klædt på til den kommende tid.
Ida: Man kan forvente at man bliver taget hånd om, og at man træder ind i et kærlighedsspækket miljø, hvor der er plads til alle. Herudover skal vi have det super sjovt og holde nogle grineren fester!
August: Man kan forvente en fantastisk studiestart, som symboliserer det nye kapitel de studerende starter på i livet. Det er en nøje planlagt måned, der er timet og tilrettelagt med hensigt på at give de nye studerende den bedste faglige og sociale start på deres nye uddannelse.