Kundeservice og teknisk support sidder klar til at besvare din henvendelse på e-mail eller telefon alle hverdage fra kl. 8.30 – 16.30.
Telefon: 33 74 07 00
kundeservice@karnovgroup.com
Sankt Petri Passage 5
1165 København K
CVR-nummer: 10 36 19 90
Perspektiv
35.000 danske kroner er hvad du forventes at bruge på studiebøger, hvis du skal læse jura på Københavns Universitet. Det svarer til 3.500,- pr. semester - penge der vel at mærke skal bruges på én gang, nemlig ved studie- og semesterstart.
Det store beløb betyder, at flere studerende vælger at anskaffe sig studiebøger og undervisningsmateriale på alternativ vis - og det kan være ulovligt.
Vi har talt med en håndfuld studerende fra landets universiteter for at høre om deres tanker og erfaringer med anskaffelse af studiebøger.
Læs med her!
En undersøgelse fra Epinion fra 2023 viser at 50% af de studerende, der benytter sig af digitale studiebøger, har anskaffet sig mindst én bog på ulovlig vis. Noget tyder på, at det især er priserne, der presser de studerende, men også letheden ved digitalt at dele og kopiere studiebøger med hinanden - hvilket altså kan være ulovligt.
I en artikel fra Delfinen, de studerendes avis på AU, beretter en tidligere studerende om de høje priser på bøgerne, og om hvordan bøger fra hele pensum blev distribueret fra årgangen over. Eleven fortæller samtidig, at også underviserne delte ulovlige PDF-bøger med eleverne, hvilket gør det svært at gennemskue, når en deling er ulovlig.
Den gentagne og ulovlige deling af digitale studiebøger kan have konsekvenser. Hvert år dømmes studerende med bøder for at have delt og solgt ulovlige kopier, og det er ikke kun de studerende, der mærker konsekvenserne. Også forlagene mærker et fald i af salget af studiebøger.
Hos Kaius er vi nysgerrige på, om de studerende bare er blevet dårligere til at prioritere - for mange øl, for få bøger, eller om der måske alligevel er noget i gærde, når så mange studerende fravælger at købe og betale for deres studiebøger.
Vi har snakket med en håndfuld jurastuderende for at høre hvad de gør og tænker, om den store udlægning til studiebøger, som det læsetunge studie kræver.
Dyrt. Er min umiddelbare tanke. Især hvis man ikke har økonomisk støtte fra fx forældre, lån eller studiejobs. Samtidig synes jeg også det er fair, at viden har en pris, og at vi selv skal bidrage økonomisk. Især når vi får vores uddannelse gratis. Det synes jeg er fair, altså at vi selv betaler for bøgerne.
I starten købte jeg alt fra nyt, da jeg ikke helt vidste hvad der var af muligheder. Nu ved jeg, at jeg ikke behøver at købe alle bøger til alle fag. Jeg har også fundet ud af, at jeg langt hellere vil købe bøgerne brugt, da man kan spare en del. Jeg har lige købt en bog til 1.100,- for 600,-.
Kan jeg ikke finde dem brugt, hjælper mine forældre mig økonomisk. Ellers ville jeg ikke have råd.
Jeg hader når der er overstregninger i bøgerne. Og så er det også lidt ærgerligt, hvis der kun er ældre versioner af bøgerne tilgængeligt brugt. Men så bruger jeg Karnovs TimeTravel-funktion til at sikre at jeg er opmærksom på de lovændringer der måske har været siden den ældre version jeg har måtte købe.
Det kan også være problematisk hvis en forelæser bliver skiftet ud, for så bliver pensum det også, og så kan vi ikke bare købe bøgerne fra eleverne på semestret over os, for de har nogle helt andre fag end os, fordi de havde en anden forelæser.
Mine forældre vil gerne finansiere mine studiebøger. Men jeg ved, at mange af mine studiekammerater vælger bøger fra, fordi de ikke har råd og ikke ønsker at tage lån eller har mulighed for at få hjælp hjemmefra.
Nej. Jeg har kun købt fysiske bøger, og jeg har heller aldrig oplevet at mine studiekammerater har købt digitale kopier. Jeg har en ide om, at de fleste foretrækker fysiske bøger. Det gør jeg hvert fald. Der er i forvejen så meget online, så det er rart nogle gange at have noget fysisk i stedet for at have en hel masse faner åbent hele tiden.
Økonomi. Uden tvivl. Nogle gange oplever jeg også at bøgerne kan være udsolgt. Især hvis jeg ikke køber dem med det samme. Derfor begynder jeg ofte at planlægge bogindkøb i lang tid før semestret starter, så jeg kan nå at finde de bøger jeg skal bruge - primært brugt. Man er nødt til at planlægge og være i god tid.
Umiddelbart tænker jeg: sæt priserne ned. Men jeg har ikke indsigt i produktionsomkostningerne, så jeg ved ikke hvad der kan lade sig gøre.
Til gengæld synes jeg det vil klæde branchen med en form for retningslinjer for hvornår man må udgive en ny udgave. Fx en regel om, at en minimumprocent af bogen skal være ændret, før man må producere en ny udgave. Jeg har oplevet nye udgaver hvor den eneste ændring har været en forskydning i kapitlerne, og det synes jeg faktisk er noget svineri. Er der små, men vigtige ændringer, kunne man måske sælge en form for tillæg i stedet for.
Billigere studiebøger, færre nye udgaver hvor der ikke kun bliver ændret få ting.
Jeg håber vi får lov til at beholde de fysiske bøger. Vi har allerede så ufattelig meget skærmtid, og jeg er glad for, at jeg snart er færdig, hvis det ender med, at alle bøger bliver digitale. Mit syn er blevet værre af at være startet på studie!
Det er nok individuelt, hvad der fungerer.
Men jeg vil anbefale at købe bøgerne hvis du har mulighed for det, og hvis du er økonomisk presset, så køb dem brugt. Der er næsten altid nogle der sælger på Facebook.
Hvis du er meget presset, så køb en ældre udgave, og brug Karnov TimeTravel til lovændringerne.
Det kan godt mærkes på økonomien. Særligt når man bor alene og i forvejen har høje udgifter. Ofte ønsker jeg mig gavekort til bøger både til jul og fødselsdag, da det passer nogenlunde med semesterstart.
Jeg køber ofte mine bøger fra ny, da jeg har et overstregningssystem. Dog sælger jeg dem videre når semestret er slut.
Helt sikker primært at bøgerne kan være dateret (hvilket de tit er!) eller hvis der er tidligere overstregninger. Det kan være distraherende. Er de mon forkerte? Eller er man selv gal på den?
Studielån er næsten uundgåeligt når ens forældre ikke har mulighed for at betale ens bøger. Dog giver min familie ofte et bidrag til bøgerne.
Nej. Dog har jeg en gang modtaget et kompendie. Men det brugte jeg ikke. Jeg synes det ville være rart, hvis man kunne købe bøgerne digitalt. Både af hensyn til CO2-aftrykket men også for at kunne søge efter specifikke ord - det ville gøre læsningen en del hurtigere.
De er tunge, og man skal ud på campus for at købe dem. Det tager mig en time hver vej med offentlig transport, så det skal altid times for at jeg er sikker på, at få de rigtige bøger med.
Jeg forstår ikke, at vi i 2023 ikke kan købe bøgerne digitalt. Det må da være muligt at give en licens eller kryptere bogen, så den kun kan læses af én bruger.
Allerhelst ville jeg have bøgerne online. Eller at det var muligt, at anskaffe pensumbøger flere steder end på campus.
Hvis du kan, så køb bøgerne brugt for at spare penge. Ellers kan du ønske dig gavekort, selvom det betyder at man næppe får andre gaver de år man er studerende.
Det synes jeg er alt for mange penge, i forhold til at uddannelse burde være gratis i Danmark, oveni den SU man får som studerende. Det er penge man skal bruge på uddannelsen, som ellers kunne være brugt på bedre mad og boligforhold som vil kunne styrke elevernes akademiske liv. Ideen om at undervisning er gratis, men at materialet ikke er, gør det svært at holde fast i, at uddannelsen rent faktisk er gratis.
Hvis jeg kan få fat i bøger uden for mange overstregninger, køber jeg dem brugt. Ellers køber jeg dem fra ny. Det giver ikke meninge at købe PDF'er, da der er så meget gratis materiale på internettet, fx via Facebook eller Studocu.
Den største ulempe er, at brugte studiebøger er svære at sælge videre bagefter. Overstregninger er selvfølgelig også irriterende, eller hvis det er en for gammel udgave man har fået fat i.
Sidste jul havde jeg studiebøger stående på min ønskeseddel, da jeg skulle bruge den nye udgave af IGR, som kostede 1.000,-. Heldigvis fik jeg den gennem Karnov i stedet, hvor jeg arbejder ved siden af studiet.
Jeg har aldrig anskaffet mig studiebøger på ulovlig vis. Dog har jeg fundet kompendier fra advokathuse i forskellige fag gratis på nettet. Der findes også forskellige Facebook-sider hvor folk deler noter med hinanden. Jeg synes det er dårlig stil, hvis man tager penge for sine noter.
Prisen. Ellers er det meget nemt at gå ned i Academic Books og købe bøgerne.
De må indse, at det ikke giver mening for alle at bruge så mange penge på studiebøger, især når der findes alternativer. Forlagene kan evt. prøve at gøre det mere muligt for elever at aflevere bøgerne tilbage til forlaget, hvor man så kan genbruge papiret. Man kunne også opsætte et system, hvor det er forlagene, der køber de brugte bøger tilbage, og herefter sælger dem billigere - måske en slags drop-ff løsning i samarbejde med Academic Books. På den måde kan forlagene gensælge bøgerne for en lav pris, og de studerende skal ikke bruge tid på at finde købere.
Jeg ville blive glad for en løsning hvor jeg betaler halv pris for brugte bøger. Især de bøger man ikke bruger så meget.
Hvis du vil bruge færre penge på bøger, vil jeg råde dig til at købe de store og vigtige fra ny, og så prøve at finde de mindre vigtige brugte. På den måde kan man spare en del.
Jeg er egentlig ikke chokeret over, at det fra KU's side forventes at en jurastuderende bruger 3.500,- pr. semester på bøger. Bøgerne er dyre, især hvis man køber dem som nye gennem forlagene. Mest af alt er jeg overrasket over, hvor KU får det tal fra, eftersom det ikke er min oplevelse, at studiebøgerne løber op i det beløb, da de fleste skaffer sig bøgerne på alternativ vis.
Jeg har igennem det meste af min studietid kunne anskaffe mig studiebøgerne gratis gennem arbejde. derudover har jeg været så heldig at kende en ældre jurastuderende, som jeg har købt bøgerne af til en rimelig pris.
Ulempen ved at anskaffe brugte bøger kan være, at man i visse tilfælde ikke kan finde den seneste udgave af bogen, og derved ikke har det mest opdaterede materiale til faget. Mit indtryk er dog, at den billigere pris klart opvejer ulempen ved, at man ikke har det mest opdaterede materiale. Jeg har fx lige haft et fag, hvor selv underviseren ikke havde den seneste udgave af lærebogen, og i de fleste tilfælde har underviseren det fint med, at man til eksamen refererer til en ældre bog.
Nej.
Jeg har købt nogle få af mine studiebøger til en rimelig pris gennem en ældre jurastuderende, som jeg kender, men derudover har jeg skaffet bøgerne gennem arbejde eller købt hos forhandlerne.
Jeg synes aldrig, at jeg har haft de store problemer med at anskaffe mig de studiebøger, som jeg har brug for. De største problemer jeg har stødt på, har enten været prisen eller at en bog er blevet udgivet meget sent ift. semesterstart.
Udgivelserne af de nye studiebøger skal ske tidligere. Derudover kunne forlagene give rabat på pakkeløsninger således at man kunne købe alle bøgerne til et givet semester til en fordelagtig pris. En anden løsning kunne også være hvis man kunne tilgå undervisningsmateriale og studiebøger online gennem Karnovs platform, da jurastuderende i forvejen benytter sig af Karnov til at slå love og domme op.
Drømmescenariet ville jo helt klart være, at studiebøgerne var gratis at tilgå, men det er også meget at forlange, når vi i forvejen i Danmark er så privilegerede at kunne tage en uddannelse gratis og ligefrem få betaling (SU) for det.
Jeg vil helt klart anbefale andre at undersøge muligheden for at skaffe sig studiebøgerne gennem sit arbejde, da der er mange arbejdspladser, som tilbyder en studiebogsordning.
Det er en relativ stor og glemt udgift når man starter på semestret. Det som undrer mig mest er, at studiebøgerne ofte koster 6-700,-, hvilket må være udtryk for at forlagene (især Djøf og Karnov) kan skrue priserne u-proportionalt op, da de nye lærebøger skal købes af studerende.
Jeg forsøget at købe bøgerne brugte, men det er ikke altid muligt, så der er jeg nødt til at købe bøgerne fra ny.
Det kan være gamle overstregninger, der hæmmer læseoplevelsen og forståelsen.
Nej.
Nej, og jeg oplever også, at det er de færreste der har lyst til at læse bogen som en digital PDF.
Helt klart den økonomiske del.
Nedjustere priserne på lærebøgerne til "almindelige bogpriser" man køber i fx boghandlere.
Det er helt fint at forlagene skal tjene penge på bøgerne, men det må umiddelbart være til almindelige priser. Forlagene har en form for monopolstatus over lærebøgerne, hvorfor man fristes til at tænke på karteldannelse, når forlagene samtidig har skruet op for priserne. Der findes jo ingen alternativer hvis vi vil gennemføre studiet.
Tjek tidligt (gerne en del uger inden studiestart) om bøgerne kan anskaffes tidligt, ellers AMOR FATI!
Det synes jeg er ret meget, men det er desværre realiteten. Studiebøgerne er nødvendige, og for mit vedkommende "tør" jeg ikke andet end af købe alle bøger, der er opgivet som pensum.
Jeg har altid købt bøgerne fra ny. For mig betyder det meget, at jeg har bøgerne helt fra ny, da det giver mig mulighed for selv at skriver noter og strege tekst under, osv. Hvis der i forvejen er noter i en bog, forstyrrer det min læsning og studieteknik i negativ retning, da jeg hæfter mig ved hvad der i forvejen er noteret og fremhævet.
Helt klart at der er noter i dem på forhånd. Endvidere kan det give en usikkerhed, hvis bogen man har anskaffet ikke er den korrekte udgave, der svarer til pensum.
Nej. Jeg har arbejde ved siden af studiet og sparer løbende op. For mig er det en selvstændig kvalitet, at jeg kan købe mine egne og helt nye bøger.
Nej, det har jeg ikke prøvet.
Dels at de er dyre, men også hvornår de udkommer. De seneste udgaver (som ofte er et must) udkommer ofte for tæt på studiestart. En af de bøger jeg skal bruge næste semester udkommer i slutningen af august. Det er virkelig ærgerligt for man føler sig "låst" når man tænker på hvor meget man reelt kan nå at læse i fx juli og august måned. Det er en stor hjælp at have to måneder til at læse i inden semestret starter. Dette for at hjælpe sig selv til når semestret og en meget travl hverdag starter. Men det kræver at pensum er "klar", så man kan bruge noget af sommeren på at læse. Det er dejligt med nye udgaver så længe man har øje for, at der skal være tale om reelle ændringer (forbedringer) i den nye udgave.
Hvis forlagene kunne have indflydelse på deadlines ift. udgivelser og fremrykke deadlines, så bøgerne til det kommende semester udkommer i starten af sommeren (eller vinteren), ville det være en stor hjælp.
Én samlet portal (internetside med login fx), opdelt på universitet, semester, fag, mv., hvor man var garanteret at kunne købe sine bøger til en fordelagtig pris og med hurtig levering.
Er man heldig at have et studiejob, kan man måske tale med sin arbejdsgiver om at få bøgerne betalt. Evt. ved at tilbyde at løse ekstra arbejdsopgaver, eller anden måde at yde noget ekstra. For en arbejdsgiver kan det at betale et par bøger måske betyde mindre, mens det for den studerende kan betyde rigtig meget. Så måske det kan gavne begge parter.
Jeg synes det er en hel del penge at bruge på studiebøger, hvis man ser det i forhold til, at det er unge studerende, der skal bruge dem. Unge studerende i København har allerede høje udgifter og det er generelt dyrt at være studerende nu om dage. Det er en udgift jeg mener er meget at kræve, men KU skriver alene dette, fordi forlagene tager meget for bøgerne. Det er langt fra KU, der er problemet.
Jeg køber brugt eller "lejer" bøger af mine gode venner. Jeg prøver ihærdigt at undgå at købe nye bøger. Man sparer i hvert fald en hel del ved at købe dem brugt.
Overstregede sider, noter ude på siden, det kan være svært at sælge dem videre og jeg har endda oplevet bøger med en kaffeplet på. Men jeg ser dog langt flere fordele end ulemper ved brugte bøger.
Nej. Men man har til tider skulle overveje at mindske forbruget, for at hoste op med 3.500,-.
Nej. Men jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke kraftigt havde overvejet muligheden.
Klart at finde brugte studiebøger til en god pris, samtidig med, at de er i god stand.
Sænk priserne. Priserne står alt for meget i misforhold til at det er unge studerende, der er forlagenes kunder.
At priserne ikke stod i misforhold til hvem kunderne er. Jeg er godt klar over at forlagene skal tjene penge og at forlagene har monopol, fordi man ikke kan bruge andre bøger - men jeg synes stadig, at drømmescenariet var, at priserne skulle sænkes, så unge studerende ikke skulle hoste op med 3.500,-. Det er jo ikke alle, der kan skaffe brugte bøger, så de fleste ender med at bruge en hel masse penge gennem studietiden.
Køb brugte bøger. Der er en del grupper på Facebook - så det er bare med at lave opslag over hvilke bøger du søger. Ellers lån/lej bøger fra dine gode venner, hvis du kender nogle, der er foran dig på studiet.
Godt spørgsmål! Faglitteratur er generelt dyrere at anskaffe end skønlitteratur og anden ’fritidslitteratur’, hvilket har grund i, at disse udgivelser købes af en langt større målgruppe end faglitteratur. Det vil altså sige, at der er flere personer om at betale for produktionen af den enkelte bog, hvilket sænker priserne i modsætning til faglitteratur, hvor der altså er færre.
Som forlag er vi meget opmærksomme på kun at udgive nye udgaver af lærebøger, når der er saglige grunde til dette. Derfor har Karnov også kun en enkelt titel i sin lærebogsportefølje, der udkommer årligt, og som er en udgivelse inden for et fagområde, hvor der hele tiden sker væsentlige ændringer.
Også et godt spørgsmål! Karnov overvejer løbende, hvordan indholdet i studiebogsporteføljen bedst formidles til studerende. Lige nu er vurderingen fortsat, at den trykte udgave af bogen er den bedste løsning, Karnov kan tilbyde. Dette betyder dog ikke, at der ikke i fremtiden vil komme andre tiltag. Men på nuværende tidspunkt, kan vi ikke tilbyde alle bøger digitalt.
Det lyder som en rigtig god ide, og muligvis noget, der ville kunne lade sig gøre på sigt.
Vi forsøger altid at få udgivet vores studiebøger så tidligt på sommeren som muligt, men fordi studiebøgerne skrives af universitetsansatte (eller studerende), der har undervisning og eksamensafholdelse i forårsmånederne, og fordi lovændringer, der vedtages inden Folketingets sommerferie i slutningen af juni, skal medtages i bogen, kan studiebøgerne ofte ikke udkomme tidligere end august måned. Desværre.
I mellemtiden opfordrer Karnov alle studerende til at besøge siden Os Der Elsker Viden, hvor der findes relevant information om studiebøger, anskaffelse af studiebøger, hvad er ulovlig deling, og meget mere.