Perspektiv
Tekst og foto: Viktoria Egebak Winge. Redigering: Elisabeth Frimurer
Faget ”Kriminalitet, straf og kriminalpræventive strategier” har siden 2016 fungeret som valgfag på Syddansk Universitet. Faget adskiller sig fra andre fag på jurastudiet. Kursusfaget foregår nemlig i et lukket fængsel, hvor studerende og indsatte på Søbysøgård fængsel modtager fælles undervisning i kriminalitet, straf og forebyggelse.
Blandingsmodellen baserer sig på amerikanske erfaringer og en såkaldt Inside/Outside-model, der har til formål at gavne begge parter. Indsatte såvel som jurastuderende. Men hvad kan jurastuderende få ud af at møde kriminelle, og hvorfor vælger en indsat at læse jura i fængslet?
En af de insidestuderende, der har prøvet kræfter med jura-undervisningen bag fængselsmurene er Anders*. Anders er 37 år gammel og afsoner en dom for narko og våbenbesiddelse. Han tog første gang Inside/Outside faget i 2019 og dernæst deltog han igen som hjælpelærer i 2020. Særligt en af øvelserne fra undervisningen står klart i Anders hukommelse:
”Jeg husker særligt en øvelse, som vi lavede. Her skulle vi erklære os enige eller uenige i en række udsagn ved at stille os enten i den ende eller anden ende af skolestuen”.
Underviser Linda Kjær Minke læste det første udsagn op: ”Folk, der har afsonet mere en 10 gange skal have livstid”.
Anders husker, hvordan et par af de jurastuderende nikkede anerkendende og stiller sig i den ene ende som ”enig”. Men Anders stillede sig alene over ved ”uenig”. Da de hver især skulle argumentere for deres valg, blev der af flere sagt: Hvis man ikke har lært det 10. gang, hvorfor skulle du så lære det 11. gang?
Da det blev Anders tur til at argumentere, måtte han blotte sig og fortælle sin historie.
”Jeg afsoner lige nu min 12. fængselsdom. Men jeg er begyndt at læse videre, og jeg har forbedret mig”.
Et par af Anders nye klassekammerater tog efterfølgende et par skridt mod Anders. Andre opsøgte ham bagefter til en snak. Det viste sig, at Anders havde formået at ændret og skubbe til deres synspunkter.
Hvis en lille episode som det, kan ændre synet for en fremtidig anklager eller forsvarer, så har vi da rykket et eller andet. Det er også det, som Inside/Outside faget gør. Som jurastuderende bliver du præsenteret for lovene og får at vide, at sådan er det bare. Men som Inside/Outside studerende får du måske et andet perspektiv, der kan vise, at det hele ikke altid er så firkantet. Det er mit håb, at jeg, ved at dele min historie, kan give de kommende jurister og advokater i systemet stof til eftertanke
Nu eller aldrig
Anders er cirka halvvejs i sin 12. og længste fængselsdom på 9 års fængsel. Men han har siddet foran dommeren og fået domme langt flere gange:
”Jeg begyndte allerede at begå småkriminalitet, før jeg var 15 år. Jeg lavede alt muligt fra biltyverier, butikstyverier, indbrud og den slags,” fortæller Anders, der forklarer, at han som 16-årig blev stiknarkoman, og penge til misbruget skulle skaffes hver eneste dag.
”Men 12. gang var lykkens gang for mig”, smågriner Anders. Efter 12 domme tog Anders endelig et valg om at bryde sine tidligere kriminelle vaner:
”Det var nu eller aldrig”, fortæller han. Derfor tog Anders et valg. Han stoppede med at ryge hash og tage stoffer. Han stoppede med at begå kriminalitet og fik en studentereksamen i fængslet. I dag læser han til ingeniør.
Kaius møder Anders i sit hjem i Odense. Selvom Anders stadig har flere år tilbage af sin dom, er han på frigang til skole hver dag fra kl 7 til 22. Han overnatter på et pensionat. På pensionatet bor han sammen med andre, der enten afsoner sidste halvdel af deres straf eller er på tilsyn ligesom Anders selv.
Anders lejlighed ligner hverken en narkohule eller en fængselscelle. Tværtimod ligner lejligheden enhver anden studenterlejlighed anno 2021. De friske blomster i Lyngbyvasen er blevet rykket til side for at gøre plads til den bærbare computer, der stadig står åben. Høretelefonerne til zoom-undervisningen ligger klar på tastaturet. Ved siden af computeren står en stak tunge lærebøger og øverst ligger en blytung lommeregner, som Anders stolt viser frem.
”Jeg er begyndt at sige, at jeg snyder systemet lidt. Systemet straf til mig er, at jeg skal spilde min tid. Og jeg har bare gjort præcist det modsatte”, fortæller Anders med et smil skjult mundvigen.
Mange undersøgelser viser, at uddannelse mindsker tilbagefald til kriminalitet. Uddannelse har også været vejen ud for Anders:
”For mig har uddannelse virket. Det har været den bedste måde at resocialisere. Men jeg kan jo kun tale ud af personlig erfaring. Jeg har fået mange andre straffe, som ikke virkede for mig. Jeg tænkte på baggrund af denne dom og dens længde, at jeg kunne sætte en plan for, hvad det egentlig var, at jeg ville have ud af det hele”, fortæller Anders.
Engang kriminel, altid kriminel?
Anders betragter mødet med de jurastuderende og juraen, som en vigtig del i hans udvikling. Hans 10-tal som insidestuderende blev også katalysator for, at Anders turde starte på en videregående uddannelse:
”Det 10-tal var jo også dét, der gjorde, at jeg fik blod på tanden og kunne forsikre mig selv om, at jeg godt kunne klare universitetet”, fortæller Anders.
”Jeg sad på det tidspunkt stadig i Søby og var ved at afslutte min studentereksamen. Men jeg syntes, at faget var så spændende, og jeg fik jo ’kun 10’ første gang. Jeg synes stadig, at jeg kunne lære meget af faget. Særligt også om formatet i forhold til eksamen, og hvordan man lærer på universitetet. Derfor søgte jeg om at tage faget igen som hjælpelærer”
Anders har brugt Inside/Outside til at forstå sin egen kriminalitet:
Når man er i systemet, som jeg har været det, så er der tit og ofte ting, som ikke giver mening. For eksempel har vi på gangene tit undret os over, hvorfor narkokriminalitet bliver dømt så højt ift. personfarlig kriminalitet?
siger Anders og fortsætter:
”Jeg synes jo, at det var noget så uretfærdigt, at jeg fik et år mindre end faren i Tønder-sagen. Og det er jo lidt det, man lærer som insidestuderende. Vi lærer både, hvordan vi forebygger ny kriminalitet, men også hvorfor vi straffer, som vi gør i Danmark”.
Synes du så stadig, det er uretfærdigt?
Anders kigger ned og trækker vejret tungt, inden han svarer:
”Jeg synes stadig, at faren i Tøndersagen aldrig burde komme ud. Men uretfærdigt, det synes jeg ikke som sådan, at det er. Jeg accepterer straffen, og jeg har fået meget ud af min straf”.
Plettet straffeattest
For Anders er strafferetten ikke blot et spændende fag. Det er hans fortid og hans virkelighed:
”Straffesystemet har været en stor del af mit liv. Jeg har jo brugt mange timer i et retslokale og læst hele straffeloven, da jeg var varetægtsfængslet. Derfor betød min tid som inside-studerende også, at jeg gerne ville have læst jura. Jeg tror nemlig, at jeg ville kunne trække på mine egne livserfaring”, fortæller Anders.
Anders valgte sin videregående uddannelse strategisk. Valget faldt ingeniøruddannelsen, fordi det er en af de uddannelser med lavest ledighed for nyuddannede. Anders overvejede aldrig at læse jura, selvom Inside/Outside-forløbet gav ham lyst til at blive forsvarer og arbejde med strafferet. Han var nemlig bekymret for, om han nogensinde ville blive ansat som jurist, forsvarer eller anklager med en plettet straffeattest.
Anders hedder ikke Anders i virkeligheden. Han ønsker at være anonym af hensyn til fremtidige karrieremuligheder. Hans rigtige navn er kendt af redaktionen. For selvom ingeniører har ”nemt” ved at få et job, så vil Anders ikke lade en googlesøgning fra fortiden stå i vejen for ham. Anders fortid skal ikke skrives på hans kommende cv:
”Når mit cv ligger på bordet, skal 9 års fængsel for narko og pistoler ikke stå på det. Jeg vil gerne komme til jobsamtale som minimum. Hvis det står der, så kommer jeg ikke til jobsamtalen. Hvis jeg kommer til jobsamtalen og får jobbet, så skal min fortid ikke holdes hemmeligt”.
”Men er det ikke at føre folk bag lyset?”
”Nej, sådan tænker jeg ikke. Jeg ved jo, at alt, der står på den straffeattest, er pisseligegyldigt. For alt der står på den, repræsenterer ikke mig længere. Men det ville det gøre, hvis jeg giver dem straffeattesten, som det første”.
En 180 graders vending
Anders regner med at stå som færdiguddannet diplomingeniør et år efter, at hans prøveløsladelse slutter. Selvom han 11. gange forinden har fundet vejen tilbage til sin kriminelle fortid, ser Anders det ikke længere som den nemme løsning:
”Jeg er jo et meget kendt ansigt i byen, og jeg møder stadig folk på gaden, der spørger, om vi skal handle sammen. Men det er og bliver et klart nej. I stedet fortæller jeg, at jeg læser til ingeniør og siger jeg fik 10 og 12-taller i min studentereksamen. Så får jeg faktisk mere respekt tilbage. Folk anerkender, at jeg har taget en 180 graders vending”, fortæller Anders.
”Så jeg kan sagtens holde mig væk fra det. Det er faktisk nemt”.
Anders er stolt af sin ”180 graders vending”. Det har derfor også været vigtigt for Anders at vise de jurastuderende, at kriminelle også er mennesker. De har bare valgt den forkerte vej. For det var nemt at have en række fordomme om, at en indsat enten storkriminel, usympatisk, uduelig eller direkte dum. Men den slags fordomme fik Inside/Outside forløbet hurtigt kastet væk. Netop derfor mener Anders også, at faget ikke kun har givet de indsatte en læring. Men også de kommende jurister:
”Jeg tror, at det er vigtigt, at vi får folk ind i systemet, der faktisk har mødt folk i systemet. Folk, der har mødt den menneskelige side af os. Det er jo meget nemt for den brede befolkning at tænke at en kriminel bare skal låses inde, og nøglen skal smides væk”, siger Anders og fortsætter:
”Men se så et tilfælde som mig: Hvad var der sket, hvis de havde smidt nøglen væk for 2 fængselsdomme siden? Så havde vi ikke fået en ingeniør ud på den anden side”.
*Anders er ikke hans rigtige navn. Anders' rigtige navn er kendt af redaktionen.
