Kundeservice og teknisk support sidder klar til at besvare din henvendelse på e-mail eller telefon alle hverdage fra kl. 8.30 – 16.30.
Telefon: 33 74 07 00
kundeservice@karnovgroup.com
Sankt Petri Passage 5
1165 København K
CVR-nummer: 10 36 19 90
Perspektiv
Jeg blev færdig i juni 2018 efter 5-års studie ved Københavns Universitet.
Jeg arbejder hos Bruun & Hjejle i faggruppen Konkurrence og EU, hvor jeg beskæftiger mig med konkurrence- og udbudsret.
Jeg har arbejdet hos Bruun & Hjejle siden februar 2017, hvor jeg startede som stipendiat, og hvor jeg siden september 2018 har arbejdet som advokatfuldmægtig.
Da jeg startede med at søge studierelevante jobs, var Bruun & Hjejle faktisk et af de første kontorer, jeg søgte. Det skyldes, at Bruun & Hjejle i min studietid havde (og fortsat har) et godt ry - både som følge af det juridiske niveau, men også på grund af kontorets størrelse, der er på én og samme tid er stort nok til at håndtere nogle af Danmarks største og mest komplekse sager, men samtidig småt nok til, at alle kender hinanden. Jeg fik dog i første omgang afslag, da de mente, at jeg var for ung og uerfaren, og jeg startede derfor på et meget mindre advokatkontor, hvor jeg arbejdede under størstedelen af min bachelor.
Der var dog ingen tvivl om, at Bruun & Hjejle var den rigtige arbejdsplads for mig på længere sigt, og jeg startede derfor som stipendiat hos Bruun & Hjejle, da jeg kom hjem fra udveksling.
Jeg startede på jura med drømmen om at arbejde med strafferet som forsvarsadvokat. Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvordan den drøm opstod, fordi der var ingen jurister i min familie eller daværende omgangskreds. Drømmen startede ret tidligt, for allerede i 8. klasse var jeg i erhvervspraktik i Næstved Byret for at se, hvordan den praktiske hverdag i en retssal så ud, og efter dén uge var jeg helt overbevist om, at jeg skulle være forsvarsadvokat.
Da jeg var startet på 1. semester på jura, gik der dog ikke lang tid, før jeg syntes, at det var meget sjovere at have Erstatning & kontrakt end Strafferet. Jeg tror, at det i høj grad handlede om, at det gik op for mig, at vi jo (heldigvis) ikke har nær så mange store straffesager i Danmark - inden for f.eks. forbrydelser mod liv og legeme - som i USA, hvilket var det, jeg gerne ville arbejde med inden for strafferetten. Siden da blev det naturligt for mig at vælge erhvervsretlige valgfag og alene tænke på arbejdspladser med mulighed for at arbejde med erhvervsret.
Det er meget forskelligt, da det er meget periodebestemt. Det afhænger også af, om arbejdsopgaverne falder inden for konkurrence- eller udbudsretten, fordi konkurrencesagerne typisk varer flere år – modsat udbudssagerne, som indimellem er dag-til-dag-vurderinger.
Det betyder, at mine arbejdsdage i en længere periode kan handle om den samme opgave, hvorimod de i andre tilfælde kan handle om mange forskellige, mindre opgaver.
Generelt vil jeg beskrive en arbejdsdag for mig som uforudsigelig – og det har da også været den største omvæltning fra studiet, fordi jeg godt kan lide at planlægge ting og vide, hvad der skal ske. Jeg kan f.eks. have en forestilling – når jeg møder ind på arbejde om morgenen – om, at jeg skal lave én bestemt arbejdsopgave hele dagen, og så kan det se helt anderledes ud, når jeg går hjem sidst på dagen, fordi der lige kom alt muligt andet ind, der skulle laves ”nu og her”. Det kan indimellem gøre det sværere at planlægge timerne uden for kontoret, men jeg ser det samtidig som noget af det, der er med til at gøre det sjovt at gå på arbejde, fordi arbejdsdagene sjældent er ens.
Det skal da ikke være en hemmelighed, at det at skrive opgaver på jurastudiet er væsentligt anderledes end at skrive juridiske vurderinger, notater, processkrifter eller noget helt fjerde på arbejdet.
Jeg har altid været typen, der skrev opgaver på tusindvis af sider til eksamen, hvilket jeg senere i forbindelse med mit arbejde har erfaret ikke nødvendigvis er en fordel. Jeg får indimellem at vide af min nærmeste partner, at jeg ”skal skrive mindre universitetsopgave-agtigt og mere klientvenligt”, hvilket, jeg synes, illustrerer meget godt, hvilken forskel der er mellem studiet og ”det virkelige arbejdsliv” i forhold til det at skrive. Jeg tror derfor, at det kan være en fordel allerede på studiet at øve sig i at skrive kort og præcist – for det har jeg i hvert fald lært er vigtigt at kunne finde ud af gennem de sidste 8,5 måned som advokatfuldmægtig.
Derudover er der ingen tvivl om, at alle de skriftlige eksamensopgaver og cases, jeg er stødt på i løbet af min studietid, har givet mig øvelse i at spotte problemstillinger, hvilket jeg bruger rigtig meget på arbejdet. Det er en væsentlig del af mine arbejdsopgaver, at jeg kan finde de relevante problemstillinger i en sag, f.eks. når jeg skal udarbejde et processkrift. Ved udarbejdelsen af et processkrift vil der typisk være mange dokumenter af relevans for sagen, og der vil det blandt andet være min opgave at spotte gode argumenter og ulemper i de pågældende dokumenter.
Da jeg blev færdig med studiet, var det min tanke, at jeg ville blive advokat for derefter at blive inhouse-jurist i en virksomhed. Jeg tror egentlig, at den drøm opstod, efter at jeg i forbindelse med mit gamle arbejde faldt i snak med chefjuristen for Tivoli, der fortalte om sin hverdag, hvor hun både skulle forholde sig til juridiske forhold, men også til om folk ville synes om en ny karrusel. Det tiltalte (og tiltaler) mig, at man ved at være jurist i en virksomhed kan få lov til at kombinere juraen med andre sjove interesser. Drømmen hænger naturligvis også sammen med, at det at arbejde som advokat på et stort advokatkontor kan betyde rigtig mange timer på kontoret, hvilket ikke nødvendigvis er foreneligt med det liv, som jeg ønsker at leve ved siden af arbejdet.
Drømmen har ikke fuldstændigt ændret sig, efter jeg er startet som advokatfuldmægtig, men den er blevet ”sat lidt på pause”. Jeg har været rigtig glad for at gå på arbejde i de nu 8,5 måned, jeg har været fuldmægtig. Jeg ser derfor ikke længere en udløbsdato for, hvor længe jeg skal arbejde på et advokatkontor. Det hænger nok sammen med, at jeg har været overrasket over, hvor spændende jeg synes, at arbejdsopgaverne kan være – og samtidig at jeg har været så heldig at få lov til at arbejde under tre partnere, som for det første er rigtig dygtige, og som for det andet også er rigtig gode til at ”være mennesker” – både på og uden for arbejdet. Derudover har det helt sikkert også en betydning, at jeg ikke er en af de advokatfuldmægtige, der arbejder 15 timer i døgnet, og at jeg giver udtryk for mine ønsker og siger fra, hvis noget bliver for meget for mig.
I forhold til at gå på jurastudiet er mine bedste råd at øve sig i at spotte juridiske problemstillinger og dernæst noget så simpelt som at lære sig selv at skrive rigtig godt – både på dansk og engelsk. I min optik er det i hvert fald to ting, der er vigtige at kunne, uanset hvilken vej man vælger at gå efter studiet. For mig var det eksempelvis en stor hjælp at lave de øvelsesopgaver, der blev lagt ud i løbet af hvert semester og derudover lave gamle eksamenssæt op til eksamen. I situationen var det indimellem lidt træls – fordi jeg hellere ville lave alt muligt andet – men nu kan jeg se, at det var ret godt givet ud.
For så vidt angår valg af valgfag var jeg selv mest optaget af, hvad der kunne interessere mig – og jeg gik egentlig ikke så meget op i, hvad der ville være ”godt at have haft” i forhold til et fremtidigt arbejde. Efter at jeg er startet på fuldtidsarbejde er jeg også blevet klar over, at valgfag ikke er altafgørende (som jeg troede under studiet) for det retsområde, som man kan komme til at arbejde med. Jeg havde f.eks. aldrig haft udbudsret på studiet – eller for den sags skyld forestillet mig, at det var noget, jeg ville arbejde med – men alligevel sidder jeg i dag og arbejder med udbudsret og er rigtig glad for det.
I forhold til valg af studiearbejde vil mit bedste råd være at søge et arbejde, som føles rigtigt på det tidspunkt, man søger. Jeg gik egentlig ikke så meget op i, at mit første studiearbejde skulle se godt ud på mit CV, men jeg var heller ikke i tvivl om, at jeg gerne ville arbejde med store sager hos Bruun & Hjejle eller et andet stort kontor. Det var derfor også lidt af et tilfælde, at jeg havnede på et meget mindre advokatkontor, som så viste sig at være en kæmpe gave for mig, fordi jeg dér fik et meget stort ansvar sammenlignet med det ansvar, man får på et større kontor som studerende – og samtidig fordi jeg fik lov til at arbejde direkte sammen med erfarne advokater, selvom jeg ”bare” var 2. årsstuderende.
Derudover vil jeg anbefale alle at tage på udveksling. Jeg var selv i San Francisco – og ikke nok med, at jeg fik en hverdag i et nyt land, lærte at begå mig blandt nye mennesker fra andre kulturer og forbedrede mit engelsk væsentligt, så var det ganske enkelt bare en oplevelse for livet, som jeg aldrig ville være foruden.
Og til sidst vil jeg bare anbefale at nyde studietiden. Jeg fortryder selv, at jeg ikke udnyttede mine lange sommerferier bedre, og det er først nu som fuldmægtig, at jeg forstår, hvor fedt det egentlig var at have så stor frihed under studiet.
Artiklen er fra 2019.