Perspektiv

Tekst og foto: Cecilie Uhre

14. juni 2022

Laura og Astas speciale om kryptoaktiver kan måske blive inspiration for Skattelovrådet


Lige nu er skattelovgivningen i Danmark udfordret, når det kommer til beskatning af finansielle kryptoaktiver. Det mener dette års specialeprisvindere Laura Fredslund og Asta Naja Helms i hvert fald. Derfor har de i deres speciale kigget på, hvordan man kan løse nogle af udfordringerne, og det har de tre konkrete bud på.


Laura og Asta har vundet Karnovs Specialepris 2022. 

Egentlig har hverken skatteretten eller kryptoområdet fyldt meget i Laura Fredslund og Asta Helms’ studier, før de startede deres speciale.

Faktisk var det heller ikke meningen, at de skulle skrive speciale sammen. Asta Helms skulle skrive alene, og Laura Fredslund havde en anden aftale.

Alligevel endte de med at skrive et speciale sammen, der måske kommer til at tjene som inspiration til lovgivning på området.

Noget ingen andre havde lavet før

Selvom Laura Fredslund dengang under studiet arbejdede i Anklagemyndigheden og i løbet af sit studie mest havde taget menneske- og strafferetlige fag, fik hun idéen til specialet. En af hendes venner fra studiet havde året før skrevet et speciale om hvidvaskreguleringen af kryptoaktiver. Og han fortalte hende, at han var stødt på nogle problemer med skattelovgivningen i forbindelse med sit speciale.

“Så kiggede jeg lidt på det og tænkte, at der kunne godt være et godt specialeemne her, for da jeg undersøgte emnet nærmere, fandt jeg, at der er en asymmetrisk beskatning, når man sammenholder finansielle kryptoaktiver med sammenlignelige aktiver, hvilket skaber skattemæssige udfordringer,” fortæller hun og tilføjer:

“Jeg tror altid, at jeg godt har kunnet lide at udfordre mig selv. Det eneste krav, jeg havde til mit speciale, var, at det ikke skulle være noget, som en masse andre havde skrevet om før. Det skulle være noget nyt og aktuelt.”

Laura Fredslunds oprindelige specialemakker fik andre planer, og så foreslog hun Asta Helms at være med.

“Oprindeligt var min plan at skrive om et helt andet emne. Men da jeg begyndte at dykke ned i kryptoområdet, var jeg helt enig med Laura om, at det var et spændende emne og grobunden for et interessant speciale,” siger Asta Helms, der blev overtalt og blandt andet tiltrukket af det kreative element, der lå i, at området var så bart i forhold til regulering.

“De danske lovgivningsmæssige rammer er altomfattende, så det gav en frihed at finde et emne, hvor der ikke allerede var helt fastsatte juridiske rammer og en bred domspraksis,” forklarer Asta Helms.

Kryptoaktiver er på nuværende tidspunkt placeret i statsskatteloven fra 1922, der fungerer som hovedlovgivningen på skatteområdet, men ifølge de to specialeprisvindere er det problematisk af flere grunde.

Ikke kun fordi det skaber nogle indberetnings- og fradragsproblematikker, men også fordi man fra lovgivers side har valgt at trække aktier og traditionelle værdipapirer ud i særlovgivninger som aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Det skaber en asymmetri i beskatningen, fordi man i statsskatteloven bibeholder kryptoaktiver, der i deres funktion ligner traditionelle aktier og værdipapirer.

Asta Helms og Laura Fredslund påpeger, at placeringen af kryptoaktiver derfor har betydning for den skattemæssige håndtering, idet der er forskel på beskatningsprocenterne samt adgangen til fradrag.

”Det kan være svært for både lovgiver og borgere at danne sig et overblik over de forskellige kryptoaktivers funktion. Sondringen mellem, hvad der definerer de forskellige slags kryptoaktiver, er stadig for mange uklar, og den bagvedlæggende teknologi ved blockchain-systemet gør det svært at spore og registrere ejerskab af krypto,” forklarer de.

Tre løsningsforslag

I specialet opstiller Asta Naja Helms og Laura Fredslund tre forskellige løsningsforslag til beskatning af finansielle kryptoaktiver.

Den første løsning er at lade kryptoaktiver blive i statsskatteloven, hvilket også er tilfældet med kryptovaluta lige nu.

“Statsskatteloven er udgangspunktet for beskatning i Danmark, og derfor er det naturligt at starte med at kigge på kryptoaktiver i forlængelse heraf,” siger Laura Fredslund og uddyber, at nogle af de ulemper, der er ved at lade det blive, er, at kryptoaktiverne så bliver beskattet forskelligt fra andre traditionelle, finansielle instrumenter, de ellers i deres natur ligner.

Det andet løsningsforslag, som specialet opstiller, er at tilføje de forskellige security tokens direkte i særlovgivningerne gennem ændringslove. Det giver altså mulighed for at placere security tokens i de særlove, der regulerer de traditionelle områder, der minder om security tokens i deres funktion, som aktier og værdipapirer.

Asta Helms og Laura Fredslund forklarer dog, at der også her er en udfordring. Nemlig at man ved at placere security tokens gennem ændringslove ikke tager højde for de security tokens, der har en anderledes opsætning eller funktion og derfor ikke passer direkte ind i særlovgivningen. Derfor ville det eventuelt medføre, at man kan være nødt til at udvide særlovgivningens anvendelsesområde markant, hvilket ikke synes at have været lovgivers hensigt.

Det er også derfor, at Asta Helms og Laura Fredslund peger på det sidste løsningsforslag som det bedste.

Nemlig udformningen af en helt ny særlov på området.

“Vores konklusion bygger på ideen om at beskatte security tokens på samme måde som de aktiver, de ligner fra den finansielle verden. Det vil sige, at hvis et kryptoaktiv har samme funktion som en aktie, skal de følgeligt beskattes ens. Derudover bygger den ide på, at en samling af alt krypto i én særlov skaber bedre overblik på området,” siger Asta Helms. Det skaber en strømlining i beskatningen og gør det derfor ikke mere eller mindre fordelagtigt at eje kryptoaktiver i forhold til traditionelle aktiver.

Og det lykkes, ifølge de to, bedst, hvis man laver en særlov, hvor alt krypto ligger samlet. Så kan der frit defineres, hvad der forstås ved de forskellige kryptoaktiver, herunder valutaer og tokens, samtidig med at man kan overføre de skattesatser, der svarer til de traditionelle aktiver, som de forskellige kryptoaktiver ligner.

“Det var den løsning, vi endte med, og som vi synes, er mest fordelagtig både fra lovgivers side, fordi man ikke gør rammerne for de forskellige særlovgivninger alt for brede, og nok også mest fordelagtig fra borgernes synspunkt, fordi det skaber overskuelighed og strømlining,” siger Asta Helms.

Galt eller genialt

Asta Helms og Laura Fredslund ønskede fra start at udfordre sig selv med deres speciale, og de har lagt vægt på, at der var mulighed for at skabe egne rammer og bruge frie juridiske overvejelser.

Og på mange måder var det netop det, de gjorde, da de skabte tre løsningsforslag. Men den store frihed skabte også lidt usikkerhed, da specialet endelig blev afleveret.

“Da vi havde afleveret, tænkte jeg, at enten sidder den lige i skabet, eller også er det helt håbløst, fordi det er så uhåndgribelig en størrelse,” siger Asta Naja Helms.

“Ja, vi tænkte, enten er det galt eller genialt,” tilføjer Laura Fredslund.

Og helt gal på den var Laura Fredslund og Asta Helms ikke. For ifølge de to arbejder Skattelovrådet netop nu på en afrapportering til skatteministeren om de skattemæssige udfordringer, der er med den nuværende retstilstand vedrørende beskatning af kryptovaluta. En afrapportering, der måske vil drage inspiration fra det vindende speciale.

Efter deres forsvar blev de to specialemakkere nemlig spurgt, om specialet måtte blive sendt til Skattelovrådet. Om specialet på nuværende tidspunkt er blevet sendt, ved de ikke, men påpeger, at de vil sætte en stor ære i at bidrage til udviklingen og klarlægningen på området.

Asta Helms og Laura Fredslund arbejder på nuværende tidspunkt ikke med skatteretten i praksis, men glæder sig til at følge udviklingen i beskatning af kryptoaktiver.

Kryptoaktiver

Kan beskrives som en samlet betegnelse for digitale repræsentationer af et aktiv (f.eks. en valuta eller en aktie) eller en rettighed, der kan lagres, overføres og handles elektronisk og som bygger på en distributed ledger technology (DLT) placeret på blockchainen. Begrebet kryptoaktiver dækker over flere undergrupper af kryptografiske aktiver.

Kryptovaluta

Har til formål at fungere som en klassisk valuta, altså et vekslingsmiddel. Kryptovalutaer udgør et alternativ til regeringsudstedte anerkendte betalingsmidler. Danmark anerkender ikke på nuværende tidspunkt kryptovaluta som lovligt betalingsmiddel.

Non-backed kryptovalutaer

Bliver tillagt værdi gennem udbud og efterspørgsel fra fysiske og juridiske personer. De er ikke knyttet til en kurs eller et underliggende aktiv. Bitcoins er et eksempel på en non-backed kryptovaluta.

Stabel coins

Er bundet op på prisen af et andet aktiv, f.eks. guld eller en kurs, hvorfor de er designet til at opretholde en mere stabil værdi.

Kryptotokens

Er ikke vekslingsmidler, men er indrettet med henblik på at give ejeren af en
kryptotoken en række beføjelser, herunder rettigheder til udbytte, stemmerettigheder eller ret til varer eller tjenesteydelser i en virksomhed. Kryptotokens kan inddeles i to underkategorier: security tokens og utility tokens.

Sequrity tokens

Kan give indehaveren ejerskab, dividende, profitdeling, stemmerettigheder og buy back-rettigheder. I modsætning til andre former for kryptoaktiver, såsom kryptovalutaer og utility tokens, er security tokens derfor særligt egnede til investering og risikoallokering. Security tokens kan inddeles i to underkategorier: derivative tokens og equity tokens.

Equity tokens

Fungerer mere som en traditionel aktie, hvor indehavere af en equity token
besidder en andel eller procentdel af ejerskab i deres investeringer samt har en række aktionærbeføjelser.

Derivative tokens

Omfatter tokens, som er sammenlignelige med traditionelle derivater såsom optioner. Derivative tokens kan beskrives som tokens, der henter værdi fra et underliggende aktivs ydelse, hvor formålet er at tjene som en sikring eller forsikring mod fremtidige markedsforhold.

Del

Laura og Astas speciale om kryptoaktiver kan måske blive inspiration for Skattelovrådet