Studieliv

Tekst og fotos af Viktoria Egebak Winge

04. december 2020

Ikke bare jurister, men ”Kvindelige Jurister”


Kvindelige Jurister er en netop opstartet studenterforening på Københavns Universitet. En forening, der skal styrke kvinders juridiske karriere. For når man på jurastudiet bliver formet som jurist, er det også vigtigt, at man bliver formet som kvindelig jurist. Det mener formand Nynne Mørkebjerg og bestyrelsesmedlem Milla Clara de Place Bjørn.


Kaius møder Nynne Mørkeberg på Det Juridiske Fakultet på Amager i København. Nynne er 22 år gammel, går på 3. semester på jurastudiet i København – og nåh ja, så er hun formand for den netop opstartede studenterforrening, Kvindelige Jurister. En forening, der har til formål at styrke kvinders juridiske karriere. Foreningen skal gennem afholdelse af foredrag, workshops og virksomhedsbesøg være grobund for et netværk – et fællesskab for kvindelige jurastuderende og kvindelige erhvervsjurastuderende.

Efter udveksling af den altid lidt malplacerede coronaalbue falder snakken med det samme på ambitionerne for den nye forening, og Nynnes engagement er svært at skjule – selv gennem det medicinsk mundbind:

”Målet er 50/50 kvinder og mænd i ledende stillinger og håbet, at man en dag ikke behøver juridisk bindende kvoter. Vi skal få italesat organisationskulturen. Jeg ved ikke helt lavpraktisk, hvordan man skal gøre det, men jeg vil gerne være med til ændre vores opfattelse.”

Nynne viser vej ind i atriet, hvor Milla Clara de Place Bjørn venter på os ved et bord i hjørnet. Milla er 20 år og læser på 1. semester. Og så er hun en af de i alt 12 bestyrelsesmedlemmer i Kvindelige Jurister:

”Jeg tror, at kvindesagen altid har draget mig. Jeg har altid tænkt, at kvindefællesskabet vil jeg gerne være med til at styrke. Der er noget enormt givende i, at man kan hjælpe hinanden og bruge hinanden. Lige så snart jeg så opslaget om Kvindelige Jurister på sociale medier, så tænkte jeg, at jeg gerne ville gøre en forskel og bidrage.”

Future (female?) Lawyer-rapporten

Atriet er tirsdag formiddag fyldt med nydannede studiegrupper kastet over den svære juridiske case og læseheste, der bladrer med travlhed gennem de tunge bøger. Ved første øjekast virker det ikke, som om der sidder flere kvinder eller mænd ved bordene. Fordelingen af mænd og kvinder på jurastudiet er også mere balanceret end på mange andre studier. Dog er der overvægt af kvinder. Faktisk var det hele 63 % af nyuddannede jurister, der var kvinder, i 2019.

Men mange advokater og jurister ser denne uligevægt omvendt, når det gælder de ledende stillinger i branchen. Karnov og Djøf Advokats Future Lawyer-rapport fra august viste også, at 69 % af adspurgte kvindelige jurister og hele 78 % af adspurgte kvindelige virksomhedsjurister mener, at det er sværere for kvinder end mænd at få en topstilling. 

Og det var netop disse procenter, der fik Nynne Mørkebjerg til at sætte spørgsmålstegn ved skellet i branchen:

”Det er til tider en meget konservativ branche”

Milla nikker genkendende fra den anden side af bordet.

”Altså branchen er ikke så innovativ, så jeg føler, at den kunne godt bruge et spark i den retning. Det ser man jo også er normen i serier som Suits og så videre. Branchen er generelt mandsdomineret og dem, der sætter de ledende poster, er primært mænd. Så det vil vi gerne rykke på og … måske også bare italesætte,” fortsætter Nynne.

Selvom de to kun kender hinanden gennem Kvindelige Jurister, så supplerer Milla elegant Nynne: ”Og ikke nok med at italesætte det, så vil vi også give kvinder nogle værktøjer til at stole på deres egne evner. Vi skal turde sige noget højt, mene noget og fylde i rummet. Alle de ting, som vi måske lidt i vores opvækst implicit har fået andet at vide om. Det er min opfattelse, at mange drenge er enormt gode til at tale højt, have en mening, og det er også noget, som jeg tænker foreningen skal være med til at styrke kvinder i. At man som kvinde siger ”jeg kan sgu godt finde ud af det”.

Hvad med de ”Mandlige Jurister”?

Selvom Nynne Mørkebjerg generelt har mødt positiv feedback på sit projekt fra de fleste, så er den kvindelige studenterforening ikke helt uden kritik:

”Dem, der er tættest på en, hvor man har mulighed for at forklare grundstenen i projektet, er super tilhængere af det. Men samtidig har jeg også bemærket, at foreningen har mødt kritik – særligt da jeg delte den på Facebook-gruppen ”Jurastuderende i hele Danmark”. Der kom negative kommentarer, der ikke handlede om, at de ikke forstod meningen med foreningen, men mere, at de ikke forstod behovet for at kønsopdele”

”Var kritikken fra kvinder eller fra mænd?”

”Den var fra mænd. Og faktisk gik hele kritikken på navnet. Der blev spurgt til opdelingen af køn og sammenlignet med at opdele nationalitet, religiøs overbevisning osv. Spørgsmålet var, hvorfor det kun var for ”kvindelige” jurister, for det var jo ikke ligestilling. Men det er jo så dér, at jeg mener, at der generelt ikke er ligestilling på fronten endnu. Vi halter bagud i vores opfattelse på, om det er muligt at nå til tops eller ej som kvinde…”

”Hvad kunne man have kaldt foreningen i stedet?”

Nynne holder en lang tænkepause og virker for første gang, siden samtalen startede, helt tom for idéer.

”Var det med det samme, at du bare vidste, at det skulle hedde Kvindelige Jurister?”

Nynne svarer nu med samme kampgejst i stemmen, som hun har gjort gennem hele snakken:

”Ja… Det synes jeg bare. Jeg er selv kvinde, og det er ikke, fordi at jeg ikke vil tale på mændenes vegne. Det vil man jo også gerne, og det er jo ikke, fordi at man skal sidde og sige: ’det er kun kvinder, der skal have muligheder, det er kun kvinder, der skal nå til tops’. Jeg tror også, at lige så snart, at man får snakken i gang, kan man også tage fat i mænd, der f.eks. kun har ret til få ugers barsel. Jeg føler bare, at det er her, at jeg kan starte, og man skal jo starte et sted.”

Milla supplerer: ”Jeg tror også, at kvinder mangler at organisere sig. I brancher, som er generelt mandsdominerede, så tror jeg, at det er vigtigt, at kvinder organiserer sig i et fællesskab. Tankegangen bag er ikke nødvendigvis ’vi skal tromle de mænd’. Tværtimod. Vi skal skabe et inspirerende forum, hvor alle skal have tilbuddet om at være med, men hvor det, som vi arbejder for, er kvinder.”

”Nej, nej, nej – lige præcis!”, stemmer Nynne i med. ”Det handler ikke om at tilgodese nogen mere end andre. Det er ikke, der den ligger.”          

De to unge kvinder udgør kun en lille del af Kvindelige Jurister, der består af 12 kvindelige jurastuderende. Men selvom Kvindelige Jurister indtil videre er helt uden mænd, så er det – på trods af, hvad navnet antyder – faktisk ikke målet for fremtiden:

”Foreningen skal overhovedet ikke kun være for kvinder. Den er tilladt for alle. Mænd må også gerne være med og komme ind for at udveksle erfaringer og idéer. Jeg tænker, at man henter inspiration fra både mænd og kvinder. Men hovedformålet er jo at styrke kvinder og deres fællesskab, så det handler om at styrke kvinder og give kvinder værktøjer og et rum ”, fortæller Milla.

Selvom foreningen stadig er i opstartsfasen, så er ambitionerne høje og idéerne mange. Foruden bestyrelsen af kvindelige jurastuderende skal foreningen – ifølge deres egne vedtægter – også få sig en erhvervsbestyrelse, og Nynne er i fuld gang med at lede efter rollemodeller.

”Indtil videre har vi ét erhvervsbestyrelsesmedlem, Kristin Assad, og hun er supersej. Vi vil selvfølgelig gerne have flere med, og vi forestiller os f.eks. et udvalg fra store advokatkontorer, det offentlige og så videre. Det skal helst være en meget bred erhvervsbestyrelse.”

Foreningen skal dog ikke udelukkende være faglig og fokuseret på karrieren:

”Vi søger også at skabe universelle workshops. Det behøver ikke kun være karriereorienterede, men kan sagtens også handle mere overordnet om at finde overskud og balance i hverdagen eller work/life-balance også i forhold til at stifte familie”, siger Milla.

Kvindelige jurister

Foreningen er oprettet for kommende advokater og jurister. Og ifølge de to piger er det netop vigtigt at have en mulighed for at forme sig som kvindelig jurist i løbet af sin jurauddannelse.

”Studietiden er en skelsættende tid. Det er også derfor, at vi gerne vil ruste kvinder allerede nu, så de, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, har værktøjer og et netværk. Det skal være en del af uddannelsen og dannelsen, også den personlige dannelse.”

”Så sejt!”, udbryder Nynne og fortsætter med ro i stemmen: ”De yngre generationer taler generelt det her op. Der er måske en generationskløft, men kvinder i branchen kunne lige så godt have startet det. Jeg føler bare, at vi har inspirationen her, hvor vi omgås studiet og vores dygtige medstuderende hver dag”, siger Nynne og peger smilende over på Milla.

Del

Ikke bare jurister, men ”Kvindelige Jurister”