Studieliv

Af Frederik Vahlgren. Kandidatstuderende ved Aarhus Universitet og President of ELSA Denmark. Redigering: Elisabeth Frimurer

15. marts 2021

Deltagelse i foreningslivet

Jeg har jagtet nordlys i Tromsø, ledt efter hemmelige restauranter i Ukraine, mistet stemmen til en national generalforsamling og mødt Kroatiens premiereminister. Min studietid har været præget af mange andre stunder end blot dem, man samler på læsesalen og til forelæsningerne. Bevares, jeg bruger også meget tid med hovedet i bøgerne, men min aktive deltagelse i foreningslivet har været en sund modvægt på den vægtskål, hvor paragrafferne vejer tungt.

Frederik Vahlgren er kandidatstuderende ved Aarhus Universitet og President of ELSA Denmark.

Lige nu virker meget af alt det, jeg har nydt ved foreningslivet, utroligt langt væk. Det meste er flyttet fra universitetets trygge rammer til trygheden hjemme i stuen foran webkameraet. Det er ikke det mest inspirerende, så derfor vil jeg gerne dele nogle af mine oplevelser. Måske mest af alt for at minde alle, der måtte læse dette, om dagene før, men måske også som inspiration til, hvor givende det er at engagere sig en smule mere, når corona ”tillader” det.

Da jeg begyndte på jurastudiet ved Aarhus Universitet, stiftede jeg i rusugen bekendtskab med ELSA (The European Law Students’ Association). En pige fra mit hold på bacheloren har siden fortalt mig, at jeg allerede under præsentationen af ELSA havde sagt, at det ville jeg være med i. Det blev jeg. Det er jeg stadig. Dette skal ikke være en reklamesøjle for en specifik forening. Det skal mest af alt være en opfordring til dig, der lige nu er træt af det hele og savner et fællesskab på studiet.

Det lyder nok en anelse sært, at jeg ligefrem får mere energi og motivation til at studere af at have siddet til et langt bestyrelsesmøde, eller at jeg vil ofre en uges forelæsninger på at deltage i workshops i Ukraine. Nu hvor jeg skriver det, kan jeg i særdeleshed godt forstå denne undren. Det lyder umiddelbart som en underlig prioritering.

For mig handler det nok mest af alt om, at jeg ikke vil se tilbage på min studietid og ærgre mig over de ting, jeg ikke gjorde. En tur til Ukraine eller Aserbajdsjan? Ja, hvorfor ikke. Alternativet var jo alligevel ”bare” et par forelæsninger i forvaltningsret og EU-ret. Jeg forstår udmærket, at ikke alle vil tage samme valg. For mig var det drivstof til at komme igennem læseferien senere samme semester. Det har drejet sig om adspredelse og udvikling – både personligt og fagligt.

Adspredelse fra et studie, hvor man meget hurtigt havner i en boble, hvor det nærmest er utænkeligt at misse en forelæsning af frygt for, at det er lige netop den ene forelæsning, der er forskellen på om man får de ”rigtige” karakterer. Udvikling af mig selv som person. Afprøve nye ting, krydse grænser og træffe svære valg. Alt sammen ting, som ikke indgår i den almindelige studieordning. Jeg har mødt utroligt mange mennesker ved at engagere mig og har fået et stort netværk, der strækker sig fra England til Aserbajdsjan. På mange måder har de timer jeg har brugt uden for læsesalen klædt mig bedre på til livet efter studiet, end hvis jeg ikke havde været aktiv i en forening.

Det er selvfølgelig sat på spidsen, men alle jurastuderende kan nok nikke genkendende til, at studiet meget hurtigt kan fylde alt for meget. Det ved jeg faktisk, for jeg har hørt det fra adskillige studerende. Ikke bare fra mit eget universitet, men fra samtlige jurastudier i Danmark.

Jeg har været så godt som uadskillelig fra ELSA, siden jeg første gang mærkede størrelsen og omfanget af foreningen. Det skete i Ukraine for godt tre år siden. Jeg var fortsat helt grøn på studiet, men med en kammerat, der også var med i ELSA, besluttede vi os for at tage turen til Lviv i Ukraine for at være med i et internationalt møde. Corona har selvfølgelig sat en midlertidig stopper for disse møder, men præ-Covid-19 blev de afholdt hvert semester med op imod 400 deltagere fra hele Europa.

Vi fik bestilt flybilletter og ankom sikkert til Ukraine. Alle, der har været i det gamle Sovjet, kan let forestille sig, hvordan det første indtryk var. Ensformige bygninger i lange rækker. Hotellets buffet var da bestemt også noget andet, end man kender fra charterferien til Mallorca.

En sådan tur er bygget op i to dele: Det faglige og det sociale. Det faglige består i at finde nye løsninger på, hvordan man kan forsætte det projekt, som blev startet af 5 studerende fra Vesttyskland, Polen, Østrig og Ungarn tilbage i 1980’erne, og som i dag tæller over 60.000 medlemmer i 44 lande.

Det sociale giver måske sig selv, når man er omkring 400 studerende samlet ét og samme sted i et land, hvor vodka er en lige så integreret del af kulturen, som LEGO er herhjemme.

Foruden oplæg og store fester var vi også landet midt i valget om at indlemme Rusland som medlem. Rusland blev valgt ind, og jeg vil aldrig glemme takketalen og sætningen: ”We look forward to invade you”. En uheldig fortalelse i et Ukraine, der var i væbnet konflikt med Rusland. Den lidt akavede stemning blev dog hurtigt afbrudt af latter og klapsalver samt den efterfølgende fejring.

Enorme fester i nedlagte lagerbygninger i postsovjetiske byer, gallabal i historiske bygninger og mødet med andre studerende fra resten af Europa. Efter mit første år på studiet havde jeg mødt russere, rumænere og nordmænd, men også jurastuderende fra Aalborg og Hellerup.

Min deltagelse i foreningslivet har givet mig minder for livet. Der har været gode og hårde stunder – ingen tvivl om det. Men alle oplevelserne har bidraget til min udvikling – både personligt og fagligt. Jeg har skabt mig et netværk. Blevet del af noget større. Noget, der startede med en mission om demokrati. Demokrati i hele Europa. Startet af jurastuderende fra begge sider af Jerntæppet. En forening, der har formet flere statsledere, ministre, ambassadører, dommere, advokater, erhvervsledere og repræsentanter i verdens største organisationer.

Vigtigst af alt har jeg mødt en masse helt vildt forskellige mennesker, der i dag er blevet gode venner. Netop venskaberne er i bund og grund årsagen til, at jeg den dag i dag stadig er med.

Jurastudiet kan være langt, hårdt, kedeligt og til tider ensomt. Alle undersøgelser viser, at trivslen kunne være en del bedre. Hvem, der bærer ansvaret, kan nok diskuteres, men min opfordring er, at du gør brug af alle de tilbud foreningerne giver – det har klart forbedret min trivsel på studiet.

Om det er foreningernes tilbud om lønnet praktik i udlandet, sommerskoler, faglige oplæg, studieture eller procedurekonkurrencer, så bliver du en erfaring og en oplevelse rigere. Det er den bedste investering i dig selv.

Er du stadig i tvivl om, hvorvidt foreningslivet er noget for dig? Det er jeg ikke! Meld dig ind, og prøv det af. Jeg er sikker på, at du ikke vil fortryde det. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt et eneste sekund af min tid i ELSA.

Karnov Group Denmark A/S

Skt. Petri Passage 5, stuen, 1165 København K - CVR: 10 36 19 90 - Tlf: 33 74 07 00 - kundeservice@karnovgroup.com

Kundeservice

Karnov Group Denmark A/S

15. marts 2021

Deltagelse i foreningslivet

Del

Deltagelse i foreningslivet

17 råd til en god studiestart - Vinter 2024

Anskaffelse af studiebøger - er det ulovligt?

Mød dem, der står bag studiestart 2023 (CBS)

Karnov Group Denmark A/S