Fagligt boost

Tekst: Viktoria Egebak Winge. Fotos: Viktoria Egebak Winge & Dan Poulsen, K-News

28. januar 2021

Hvorfor gå i retten om appelsinen, når den ene skal bruge saften, og den anden vil have skallen?


K-News, Karnovs digitale nyhedsmedie, udgav i sommeren 2020 to artikler med Gitte Løvgren Larsen om hendes erfaringer om retsmægling og mediation. Kaius har snakket med Gitte Løvgren Larsen om, hvad en retsmægler arbejder med, og hvad en uddannelse i mediation kan gøre for dig i dit arbejdsliv.


Hvordan løser man en konflikt?

De fleste af os kender til det. Det er gået skævt med kæresten eller måske med studiemakkeren til sidste jurabar. Hvordan fikser man det?

”Konfliktløsning” kan som begreb måske til at starte med henføre tankerne til rundkredse i folkeskolen og udtryk som ”giraf- og krokodillesprog”. Men som fag er konfliktløsning, mediation, en kompetence, som mange advokater og jurister trækker på hver dag.

Over 600 advokater, jurister m.fl. har nu gennemført mediationsuddannelsen siden starten i 2002. Gitte Løvgren Larsen er partner i Sirius Advokater. Hun tog mediationsuddannelsen, da hun var blevet færdiguddannet advokat, og det har givet rigtig god mening for hende:

”Set fra min stol så er det en rigtig god kompetence at have, at man tænker ind i alternative konfliktløsningsmodeller, når man arbejder med konflikter. For de involverede parters skyld og for processens skyld. For det er de færreste parter, der synes, at det er særlig sjovt at være involveret i en konflikt i lang tid” siger hun, og fortsætter:

”Mediation gør, at man skifter fokus i en sag og kigger på, hvad behovet er, og hvad interessen er. Man kan tage det lidt fortærskede eksempel: Hvis der sidder to, der begge to siger, at de skal bruge appelsinen, og de så ikke kender hinandens bevæggrunde for at ville have appelsinen, så vil de begge bare have appelsinen. Men hvis det viser sig, at den ene vil have saften, og den anden skal bruge skrællen, så kan man få en situation, hvor begge kan få det, som de gerne vil have, hvis de får talt ind i, hvad deres interesse er.”

Gitte Løvgren Larsen har varetaget mange mediationer, men mindst lige så mange retsmæglinger.

Hvor mediation sker ”inden” en stævning, er retsmægling et alternativ til domstolen, når der er indstiftet en retssag. En retssag kan altså som alternativ til domstolen løses ved retsmægling, hvis det vurderes af retten og af dem, der repræsenterer sagens parter.

I stedet for en retssal kan parterne ved retsmægling blive placeret ved et bord med Gitte Løvgren Larsen for bordenden.

Gitte Løvgren Larsen har været med i retsmæglerkorspet fra starten, siden retsmægling blev indskrevet som en mulighed i retsplejelovens § 27, og hun fik allerede lang tid inden øjnene op alternative "dispute resolutions".

”Jeg har arbejdet i udlandet i en periode – herunder i USA – og der fik jeg blod på tanden i forhold til, at de brugte mediationer aktivt i deres virke som advokater, og det synes jeg kunne noget. Hele min karriere har jeg siddet og været med til forberedelse og gennemførelsen af retssager. Jeg har haft med klienter at gøre, der som sagsøgere jo tit er overrasket over, hvor stort et arbejde det er at føre en retssag, og hvor historisk det er. Altså, hvor bagudskuende det er i forhold til det, der kunne være fremadskuende. Nemlig, hvordan kommer vi videre, og hvordan får vi en løsning,” fortæller hun.

Efter 12 år med varetagelse af retsmæglinger og mediationssager anser hun det som en mulighed for hurtigere og billigere løsninger, der gør det muligt for parterne at komme videre. Ifølge den erfarne mediator kan man få nogle mere varige løsninger ved at tage noget af fokus væk fra faktum og juridiske argumenter, men i stedet søge en løsning, der fungerer for begge parter.

”Dem, som er en del af mediationsprocessen, er som altovervejende hovedregel glade for at have været en del af processen. Uanset om de får en aftale eller ej faktisk”.

Med konflikter som grobund for advokater og juristers arbejde er Gitte Løvgren Larsen ikke i tvivl om, hvad faget kan give én i ens arbejde. Det har hun mærket selv. Men hun er heller ikke i tvivl om, at uddannelsen ikke er for alle. I hvert fald ikke lige som en naturlig forlængelse af et afsluttet jurastudie.

”Hvis vi nu skal give de studerende den kredit, at de ikke alle sammen er ens”, starter Gitte Løvgren Larsen og smågriner. ”… så er mediatoruddannelsen helt sikkert rigtig for nogen nyuddannede, men nok ”ikke-rigtig” for de fleste.”

Hun forklarer, at det skyldes den samme grund, som man også generelt siger, at visse ting kræver noget erfaring:

”Det her handler om, at det kan være rigtig fint at kende til forskellige konflikttyper og have været en del af forskellige konflikttyper. Måske få lidt mere indsigt i menneskelig interaktion, og hvad der sker i en konflikt, når den opstår. Så hvis man brænder for det, er det ikke nødvendigt at have den ballast, men jeg har selv været glad for at have den, inden jeg tog min uddannelse”, fortæller Gitte Løvgren Larsen, der selv tog sin mediatoruddannelse et par år efter, at hun blev færdiguddannet advokat.

En mediatoruddannelse er vejen til at arbejde med både mediation og retsmægling i Danmark. Efter uddannelsesforløbet ønsker en del advokater at virke som mediatorer og retsmæglere, mens mange andre anvender deres nyvundne færdigheder som partsadvokater i mediations- og retsmæglingssager. Resten får – hvis man spørger Gitte Løvgren Larsen – en stor faglig gevinst ved at få glæde af værktøjerne i deres arbejde.

Men en uddannelse i at løse konflikter kan også for mange ikke være svaret på, hvad der skal ske, når man efter 5 år er nyuddannet jurist. For at løse konflikter kræver også at man kender til konflikter.

På de forskellige juridiske institutioner rundt omkring i Danmark er mediation som fag begyndt at dukke frem som valgfag på kandidatuddannelsen.

Om det er for den faglige ballast, eller fordi man drømmer om at blive retsmægler, så er mediation en del af det danske retssystem. Og den faciliterende konfliktløsningsmetode kan give meget mere end blot at redde dramaet fra sidste jurabar.

Del

Hvorfor gå i retten om appelsinen, når den ene skal bruge saften, og den anden vil have skallen?