Fagligt boost

Tekst: Jonas Gabrielsen & Viktoria Egebak Winge

23. juni 2021

Hvad jurister kan lære af retorikken


Kaius har taget en snak med retoriker Jonas Gabrielsen for at få hans bedste off-pensum råd til jurastuderende. Få et retorisk boost og bliv bedre til at overbevise, rådgive og forhandle i fremtiden – eller brug retorikken, når du skal gennemtrumfe i en studiegruppediskussion.


”Retorikerne stod i retten i 1000 år, men de blev sendt for porten af juristerne. Retorikerne gik i vrede og tog værktøjskasse med. Store dele af værktøjskassen ligger nu kun i retorikken, men den er egentlig ikke retorisk men juridisk”.


Sådan fortæller Jonas Gabrielsen, der er ph.d. i retorik fra CBS og i dag er lektor i retorisk kommunikation på RUC, hvor han forsker i forholdet mellem retorik og jura. Derudover har han udgivet bogen, ”Juridisk gennemslagskraft”. Og så mener han klart, at retorik burde være obligatorisk fag jurastuderende.


”Det er egentlig sjovt, at vi snakker om retsretorik, for vi skulle jo egentlig bare snakke om retorik. Det er retssalen, der var den oprindelige arena for retorik. Det var retorikere, der var de første advokater.”

Selvom retorik er er studie for sig, og det ikke er noget, som man kan lære på en eftermiddag, så har Jonas Gabrielsen givet Kaius og jurastuderende seks retoriske værktøjer, som du kan bruge på studiet og i fremtiden:

1. Vær’ bevidst om, at der er forskel på skriftlighed og mundtlighed

Man skal være klar over, at det mundtlige rum er noget helt andet end det skriftlige. Det betyder, at det ikke er det samme der virker på skrift som i den mundtlige kommunikation.
Der er altid en person, der taler, i det mundtlige rum. Hvis taleren taler for hurtigt, for langsomt eller ikke højt nok, så mister man som lytter hurtigt opmærksomheden. Ligesom ens kropssprog, mimik og gestik også spiller en rolle. Derfor skal man som taler turde være en del af budskabet og fylde mere. Og det kræver træning at mestre:


”Mange jurister er ikke vant til, at de skal fylde så meget. For i juraen er det jo ofte argumentationen, der skal fylde. Men det bliver man nødt til i det mundtlige rum”, siger Jonas Gabrielsen.


Det mundtlige sprog kræver desuden* (fra Talens magt):

  • Korte sætninger.
  • Hovedsætningen først
  • Få ledsætninger
  • Mundtlige ord

2. De tre etos-dyder

Før jurauddannelsen er du måske stødt på de tre appelformer: Etos, logos og patos. Jonas Gabrielsen uddyber etos med Aristoteles’ tre etos-dyder, der er Aristoteles bud på, hvordan troværdighed kan sætte på formel.:

Phronesis handler om at fremstå vidende for at opnå publikums ørenlyd. Ideen er, at vi lytter til personer der har viden om det aktuelle emne, hvorfor man som taler lader sin viden skinner igennem og fortælle publikum om sine kompetencer.

Arete går ud på, at publikum skal opfatte taleren som sympatisk. Dette gøres typisk ved at trække fælles værdier frem ala: ”Vi er jo alle i den her gruppe optaget af…” Vi lytter genre til personer vi deler værdier med.

Eunoia betyder velvilje og vedrører talerens holdning til publikum. Det handler om at vise, at taleren forstår publikum og tager publikums problemer, erfaringer og værdier alvorligt. Det er i juraen en lidt glemt måde at opbygge troværdighed på, men ikke desto mindre en effektiv måde. Vi lytter hellere til personer der ser os, end personer, der underkender vores syn på sagen.

”Det handler om relationsdannelsen. Det handler om, at vi har en grundantagelse i retorikken, der hedder, at hvis du ikke kan lide taleren, så kan du ikke lide talen. Så med andre ord er du nødt til at tænke over, hvordan du får lavet en relation mellem dig selv og dit publikum”.

For jurister er især etos-dyderne ”phronesis” og ”eunoia”, der er vigtige at tænke ind, når man taler. For det gælder om at vise, at man ved noget om det man snakker om, men samtidig ikke være hæve over ”publikum” og deres udfordringer, spørgsmål og måde at se på sagen.

3. Centrale pointer drukner i for mange informationer

Selve opbygningen af sin tale, procedure, fremlæggelse osv. fungerer ikke i det mundtlige rum, hvis den er skrevet i skriftsprog. Det mundtlige rum kræver langt færre informationer end i en tekst.

”De fleste, der holder mundtlige oplæg, har så mange informationer at det centrale drukner – less is more i det mundtlige rum! Og det er svært – især for en jurist, der ofte bliver skolet i den anden retning: Man skal være fyldestgørende og have hele afdækningen af sagen med. Men i kommunikative mundtlige sammenhænge, så er det faktisk et bedre råd at fokusere på det centrale og undlade alt det andet. Og så hellere gentag det centrale flere gange”, siger Jonas Gabrielsen og fortsætter:

”Tekster fungerer ofte ved, at der vil være en information som overtages af en ny information, og en ny information og en ny information. Man skal som taler heller dele det op i små adskilte pointeblokke: Hvad siger loven? Hvordan skal den fortolkes? Hvad er retspraksis på området. Hvad betyder det for vores sag? osv. Et klart og vel struktureret mundtligt oplæg kan tegnes og opstilles i en række bokse, der hver omhandler sin egen pointe".

4. Væk med jus - faktum - subsumption!

Eller selvfølgelig ikke helt væk… Som jurastuderende har du siden første forelæsning fået den juridiske metode ind under huden. Og der skal den blive. Men i det mundtlige rum kan du alligevel godt lægge den til side og i stedet opbygge din tale retorisk. Retorisk ville man aldrig tage konklusionen til sidst. Her skal den komme først og i stedet for jus faktum subsumption, arbejder man mere ud fra modellen: Pointe, udfoldelse, pointe. Begynd med andre ord med konklusionen, forklar hvorfor denne konklusion er den rette og gentag afslutningsvist konklusionen igen.

5. Brug metakommunikation

”Da jeg startede med at undervise jurister i processpil, så var der stort set der gjorde brug af metakommnikation. Det var bare en lang talestrøm. Det gør det meget svært at finde ud af, hvor dén, der procederede, er henne i sit ræsonnement.”, fortæller Jonas Gabrielsen.

Prøv i stedet at strukturere dit oplæg på en sådan måde, at du fortæller publikum, når du går fra en pointe til den næste, eller når du går fra pointen til en konkret sag, der viser pointen i praksis. Tænk i formuleringer a la de følgende:

”Lad mig nu kigge på et andet forhold i sagen, der i lige så høj grad taler for at vi…”

”Men jeg har endnu et argument, for at stemme ja til forslaget…"

”Men det her handler ikke kun om økonomi – når vi skal X, så skyldes det også at det vil højne vores samarbejde…"

”Men lad mig give jer et konkret eksempel på bestemmelsen. I dommen U.2012"

”Min pointe er altså…”

Variér gerne din metakommunikation, så du ikke gennem hele oplægget eller proceduren kun bruger og siger: ”endvidere”… ”endvidere”… ”endvidere”…

Del

Hvad jurister kan lære af retorikken