Perspektiv

QA med Abed Alrahman Elmoghrabi. Redigering: Elisabeth Frimurer

09. februar 2022

‘Giv den gas. Opnå dine mål’


Min faglige vej igennem jurastudiet var som udgangspunkt ubesværet. Det var naturligvis hårdt (til tider), der var utroligt meget pensum, eksamensperioderne kunne være pressede, men med den faglige vinkel må konklusionen være, at min vej gennem jurastudiet var god.


Mød Abed Alrahman Elmoghrabi, der er Souschef i studiekontoret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Læs med her.

Fem år, der ikke kun former din karriere - men også dit liv

Et jurastudie varer i fem år, og i løbet af de fem år kan der ske meget i privatlivet, og hvor jurastudiet isoleret set var uproblematisk for mig, var det primært i sammenligning med mit liv i øvrigt.

Jeg havde desværre en far, der var meget plaget af sygdom i hele min studietid, ligesom min mor, allerede i sommeren inden, jeg startede i gymnasiet, blev ramt af en blodprop i hjernen. Mine forældre var skilt, og derfor var jeg i pendulfart mellem Horsens, Vejle og universitetet i Aarhus.

Jeg følte et kæmpe ansvar over for mine forældre, og jeg vil ikke ændre en eneste ting i dag, selv hvis jeg kunne. Det betød dog samtidig, at jeg ikke kunne engagere mig i det sociale på studiet i samme grad som andre, at jeg skulle læse op til eksaminer fra hospitalet, og at jeg ikke havde den ro og det overskud til kun at fordybe mig med tunnelsyn i bøgerne. Og dét sætter jeg faktisk ualmindeligt stor pris på i dag, for det tillod mig netop at udvikle mig på utroligt mange andre parametre, som jeg i meget højere grad gør brug af i dag. I modsætningen til min viden om familie- og arveret eller skatteret. Jeg lærte at tackle ekstremt svære situationer, jeg lærte at prioritere, jeg udviklede min selvdisciplin, min beslutsomhed og min målrettethed.

Desværre mistede jeg både min mor og far inden for to måneder i slutningen af år 2016 og mit 9. semester, og midt i sorgen voksede en endnu større arbejdsiver, en større beslutsomhed, og så var jeg målrettet som aldrig før. På mit 10. semester som startede næsten lige efter min fars død, havde jeg, hvad der tilsvarede 50 ECTS-point. Det var min måde at bearbejde sorgen.

Jeg blev på mange måder et betydeligt bedre menneske i løbet af de fem år, og selvom jeg lærte det på den hårde måde, så kræver det ikke syge familiemedlemmer at nå de samme ting som mig; det kræver blot, at man fokuserer på ovenfornævnte ting, og at man en gang i mellem løfter hovedet fra noterne og arbejder med sig selv

Her står jeg i dag

Jeg er i dag souschef i Styrelsen for International Rekruttering og Integration i studiekontoret, hvor vi behandler ansøgninger om opholdstilladelser til studerende, ph.d.er, au pairer, volontører, ansøgere under Working Holiday-ordningen, etableringskort, autorisationsophold til læger, tandlæger og sygeplejersker, forlængelse og medfølgende familier på greencard-ordningen samt opholdstilladelse til disse gruppers medfølgende familie.

Inden jeg gik ledelsesvejen, startede jeg som fuldmægtig i Statsforvaltningen, hvor vi i kontoret behandlede opholdstilladelser til EU-borgere. Da Statsforvaltningen i april 2019 blev nedlagt, blev mit kontor en del af SIRI, og her åbnede mange døre sig, da vi nu var en del af en stor styrelse med fokus på udlændingeretten henhørende under det relevante ressortministerie.


Selvom jeg er gået ledelsesvejen, så bruger jeg naturligvis fortsat mine juridiske kundskaber, ligesom jeg ikke var nået så langt så hurtigt, hvis ikke jeg havde styr på min jura.

Har du et godt råd til jurastuderende?

Arbejd på dig selv i løbet af studiet. Karakteren kan være indgangen til de mest prestigefyldte jobs – det medgiver jeg gerne. Det er en sandhed, jeg ikke selv er tilhænger af, men det gør den ikke mindre sand. I vil derfor ikke høre mig sige, at I skal være ligeglade med jeres karakterer – tværtimod. Giv den gas. Arbejd hårdt. Opnå dine mål. Mit råd er dog klokkeklart; lad ikke dine karakterer definere dig eller dine evner.

Der er rigtigt mange fag på studiet, som du – afhængig af din karrierevej – aldrig vil få brug for i fremtiden. Det, du derimod vil få stor brug for, er kendskab til din selvdisciplin, din arbejdsomhed, din arbejdskapacitet, dine sociale evner, dine evner til at prioritere, dit behov for balance mellem arbejdsliv og fritid mv. De kompetencer vil du kunne bruge hele dit liv – og løbende udvikle på. Det kan du ikke læse i en bog, men det skal derimod komme igennem flere års arbejde, og her er studiet det perfekte tidspunkt at øve sig i. Sørg for at du ikke bare studerer jura, men at du studerer dig selv og livet.

Hvad kan man blive?

Når man starter på sin universitetsuddannelse, er det reelt set kun et fåtal, der har en ide om, præcis hvad de vil være, og de der har, får ændret den opfattelse mange gange i løbet af studiet. Dette gør sig især gældende på jurastudiet.
Min klare anbefaling – og som jeg ville ønske nogen fortalte mig dengang – er, at du bruger lidt tid og energi på at undersøge, hvilke døre jurastudiet åbner. Det er de store advokatfirmaer, der fylder mest til diverse ’jobmesser’ og ’karrieredage’, og det er dem med det lækreste merchandise. Men jura er meget mere end de 5-10 største advokatvirksomheder, så derfor skal du tage medansvar for, at du reelt kender markedet. Du behøves med andre ord ikke på forhånd vide, hvilke sko du vil købe, men du skal vide, hvilke butikker, der sælger sko.

Du behøver med andre ord ikke på forhånd at vide, hvilke sko du vil købe, men du skal vide, hvilke butikker der sælger sko

Hvordan er du nået til, hvor du er nu?

Jeg blev konstitueret souschef som 28-årig, og jeg er kun lige begyndt. Jeg lader mig ikke begrænse af alder – det handler om kvalifikationer, og det har jeg heldigvis en arbejdsplads, der er enig i. Jeg har desuden aldrig nogensinde haft ondt af mig selv. Aldrig. Men jeg er med tiden blevet mere bevidst om, at det jeg har opnået (og på ingen måde er færdig med at opnå) er sket i mod oddsene.

Mit mindset har, ligeså længe jeg kan huske, altid været super fokuseret og målrettet. Ikke efter et bestemt job eller en bestemt stilling, men efter altid at gøre det bedre. Jeg er ekstremt ambitiøs på egne vegne, og – uden at der går psykoanalyse i den – mistænker jeg, at jeg hele tiden er drevet af at bevise mig selv. Alting med måde og der skal naturligvis være en vis balance i tingene, men jeg er, hvor jeg er i dag, på trods af mine forudsætninger og ikke på grund af dem. Til gengæld er det på grund af min dedikation, min selvdisciplin og min viljestyrke.

Hvordan har du fundet balance i dit jobliv efter endt studie?

Balance mellem arbejdet og fritid er for mig en flydende masse. Balancen består netop i, at man ikke behøver at adskille begreberne, så det fremstår sådan, at arbejdet er det sure og fritiden det søde. Det er utroligt vigtigt at finde et arbejde og en stilling, hvor man trives, og hvor man kan lide at gå på arbejde. Vi skal arbejde i rigtigt mange år, og så nytter det ikke noget, at man ikke er glad for sit job og menneskerne omkring sig.

Det er netop denne indstilling, jeg har til mit eget arbejde, og jeg gør mit ypperste hver dag for, at medarbejderne i mit kontor stortrives på arbejdet, og at de får alle muligheder for at udvikle sig i den retning, de ønsker.

Abed Alrahman Elmoghrabi

  • 29 år
  • Uddannelse: Cand. jur. 
  • Uddannelsessted: Aarhus Universitet
  • Uddannelsesår: 2012-2017
  • Nuværende stilling: Souschef i studiekontoret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)