En samtykkelov betyder ikke, at man skal have en printer med i sengen

Det har i mange år været på tale, at Danmark skulle have en ny voldtægtslovgivning. Og nu ser det også ud til, at der rent faktisk sker noget. Men en samtykkebaseret regulering har længe været omsværmet af sejlivede myter; skal man nu til at have en kontrakt med i seng for ikke at blive anmeldt for voldtægt? Skal man have sit NemID? I den nyeste version af Magtens Tredeling sætter K-News fokus på netop disse spørgsmål, forskellen mellem frivillighed og samtykke og på, hvorfor det har taget så lang tid at nå frem til en løsning.

K-News udgav denne artikel d. 26. oktober 2020.

Der er i mange år fra flere sider blevet kæmpet en indædt kamp for at få ændret den danske voldtægtslovgivning. Og så pludselig, mens Folketinget egentlig var på sommerferie, blev der præsenteret en ny regulering med et bredt flertal bag sig – en regulering baseret på samtykke. Der har ellers været mange og heftige debatter om, hvorvidt vi overhovedet skulle have en ny lov, og om den i så fald skulle være baseret på frivillighed eller samtykke.

Ville samtykke betyde, at man skulle have sit NemID med i sengen? Skulle man have hinanden til at underskrive en fysisk kontrakt, hvis man skulle være sikker på ikke at blive anmeldt for voldtægt senere hen? Og hvad med det gamle ægtepar, der har haft sex hver onsdag uden nødvendigvis at spørge hver gang, om den anden er med på den netop i dag – vil det så også kunne være voldtægt? Spørgsmålene og myterne har været mange.

Straffelovsrådet kom i februar med en mere end 300 siders lang betænkning om netop disse overvejelser, og et markant flertal foreslog en regulering baseret på frivillighed. Men nu har politikerne altså valgt at støtte mindretallet i Straffelovsrådet og valgt den anden løsning.

”Det her er stort skridt imod personlig frihed og personlig selvbestemmelsesret,” lyder det fra Henriette Laursen, der er jurist og direktør i Kvinfo, og som er den ene deltager i den nyeste version af Magtens Tredeling, hvor vi stiller skarpt på den nye samtykkelov.

Man skal ikke have en printer med i seng

For seks år siden underskrev Danmark Istanbul-konventionen, som har til formål at bekæmpe og forebygge vold mod kvinder. Med underskriften forpligtede Danmark sig også på, at vi ville indføre en samtykkebaseret voldtægtsdefinition.

Men den har været længe undervejs. Der er kommet forslag i 2016, 2017, 2018 – også i 2019 blev der lagt op til, at nu var en lovændring på vej. Så kom den nye regerings forståelsespapir, hvor en samtykkebaseret voldtægtslovgivning ligeledes var skrevet ind. Men der skulle alligevel gå længe, hvor justitsministeren blandt andet gik på sommerferie med kommentaren om, at man ville bruge den som tænkepause – indtil der så, noget brat, pludselig kom en ny udmelding om, at nu havde man en ny lovgivning på plads. Men hvorfor har det været så svært at nå den beslutning?

”I 2012 kom der en straffelovsrådsbetænkning, som overvejede spørgsmålet, om man skulle lave ændringer. Der var rådet så rørende enige om, at det var ikke nødvendigt. Nu er det juridiske system i mange tilfælde systembevarende, og det kan være rigtig svært for et juridisk system at se et behov for ændringer eller selv gøre opmærksom på, at der kan være behov for ændringer, særligt når det er ting, som man tænker hører privatlivet til,” siger Zen Donen, som er jurist og bestyrelsesmedlem i foreningen Everyday Sexism Project, og som er den anden deltager i Magtens Tredeling.

”Der har ligget en træghed inden for den juridiske stand, som også har at gøre med nogle forsigtighedsprincipper og juridiske overvejelser omkring det her med retssikkerhed. Men der tænker jeg også, at vi er nødt til at erkende, at det juridiske system er en afspejling af befolkningen generelt. Og når befolkningen generelt har en vis skepsis i forhold til kvinders beretninger om seksualiserede overgreb, og når der i den almindelige befolkning eksisterer en skepsis i forhold til det her, så er det klart, så giver det udtryk i det juridiske system,” fortsætter Zen Donen.

Henriette Laursen peger yderligere på den meget polariserede debat, der har været omkring en ændring, og de mange myter, som en samtykkebaseret voldtægtsdefinition har affødt, som endnu en årsag til, at den har været så mange år undervejs. Blandt andet myterne omkring behovet for NemID eller omvendt bevisbyrde.

”Folk har stillet spørgsmålstegn ved, om de nu skulle til at have en printer med i seng. Det er jo nogle ekstremt sejlivede myter, som har været virkelig effektive i den politiske modkampagne til den her forandring. Men der er overhovedet ikke hold i det. Selvfølgelig skal man ikke have sit NemID med for at kunne give samtykke. I forhold til omvendt bevisbyrde er der overhovedet ikke hold i det heller. Det er fortsat anklagemyndigheden, der har bevisbyrden, og det ændres der ikke på her,” siger hun og bliver suppleret af Zen Donen:

”Jeg synes faktisk, at det er både problematisk og utrolig nedladende i forhold til ofrene, at der bliver gjort grin med den her lovgivning. Jeg så en ”for-sjov-kontrakt”, som en kvinde havde skrevet til sin mand, og det er simpelthen, undskyld mit sprog, at pisse på ofrene. For staten kommer ikke ind og sætter kamera op i dit soveværelse, så hvis du synes, det er fantastisk, så anmelder du jo heller ikke din mand for voldtægt,” siger hun og uddyber:

”Lovgivningen beskytter ofre, så den beskytter jo ikke folk, som ikke selv mener, at de er ofre. Hvis ikke du føler dig udsat for et overgreb, så går du jo heller ikke ned og anmelder det. ”

Ingen bananstat på grund af samtykkelov

Men hvad vil en ny samtykkelov have af betydning for retspraksis på området? I både Sverige og England har samtykkelove ført til både flere anmeldelser og også domme. I Sverige faldt der 75 procent flere domme, efter at en samtykkebaseret regulering blev indført.

”Jeg er i tvivl om, om det vil have samme betydning i DK (på tallene, red.), men jeg tror, at det, det vil have af betydning, er i forebyggelsesøjemed, at vi har fået skabt grundlaget for en samtykkekultur. Vi skal altså ikke lære børnene, det som flertallet i Straffelovsrådet siger, at man godt kan have sex med et andet menneske, som er passivt – nej, man skal lige sikre sig, at det andet menneske også er med. Så man kan sige, det er en meget lille ting, vi beder om, men det er faktisk et ret stort skridt i forhold til, hvordan vi kommer til at se på hinanden i forhold til vores rettighed til egen krop og bestemmelse over den,” siger Henriette Laursen og uddyber:

”Det handler jo om, at det ikke er fravær af modstand, der er bevistemaet længere, men at samtykket foreligger. Det vil sige, at hvis man har samleje med en, der sover, så vil spørgsmålet til den tiltalte i sagen være, hvad var det, der fik dig til at tro, at den, der sov eller var drugged eller bevidstløs af druk, var med i det her? Det er det, der bliver bevistemaet nu.”

Et andet stort tema i forhold til en ny voldtægtslovgivning har været bekymringen for, om det ville føre til flere uskyldigt dømte. Men det mener hverken Henriette Laursen eller Zen Donen er noget, der har hold i virkeligheden.

”Der er ikke noget fra nogle af de lande, der allerede har samtykkelovgivning, der peger på, at de har flere falske anmeldelser, end vi har. (…) Der er ikke noget, der tyder på, at retssikkerheden er i fare. Der er i hvert fald ikke nogle ramaskrig om, at England er en bananstat, fordi de har samtykkelovgivning. Der er stadig to dele, der skal være opfyldt for at dømme i retten; det ene er, at gerningsindholdet skal kunne bevises, og det andet er, at der skal være forsæt. Begge dele skal være bevist, og begge dele er svære at bevise, og måske endda endnu sværere nu med en samtykkelovgivning, fordi der kan være andre ting, man lægger vægt på,” siger Zen Donen.

Lyt med til hele debatten med Henriette Laursen og Zen Donen omkring den nye samtykkelov, dens betydning, forskellen på frivillighed og samtykke og meget mere i den hos Magtens Tredeling.