Studieliv

QA med Thomas Haugsted

21. april 2022

11 hurtige til en ph.d.-studerende og advokatfuldmægtig: Thomas Haugsted


Hvordan er det at være ph.d.-studerende og advokatfuldmægtig samtidig? Læs Thomas Haugsteds fortælling her. 


Thomas er ansat efter et samfinansieret ph.d.-stipendium, hvor Det Juridiske Fakultet har indgået en aftale med Poul Schmith/Kammeradvokaten. Han er ansat på deltid både hos Poul Schmith/Kammeradvokaten (60%) og på universitetet (40%) og får deltidsløn fra begge. Ordningen gælder i alt 4 år. Du kan læse mere her.

1. Hvordan kom du på idéen om en ph.d.?

Det var min nuværende ph.d.-vejleder (som jeg lærte at kende under min studietid), der foreslog mig at overveje at blive ansat både som ph.d.-studerende og advokatfuldmægtig. Inden han gjorde mig opmærksom på muligheden, kendte jeg faktisk ikke til ordningen. Under studiet var jeg blevet klar over, at jeg på et tidspunkt gerne ville skrive en ph.d.-afhandling. Samtidig havde jeg dog et ønske om at komme ud i det praktiske retsliv, inden jeg begyndte på ph.d.’en, uden jeg dog havde en klar idé om, hvad jeg kunne tænke mig at arbejde med. Da jeg så fik muligheden for at kombinere en ph.d. med arbejdet som advokatfuldmægtig, var jeg ikke i tvivl om, at jeg gerne ville prøve kræfter med en sådan konstellation.

Tanken om at kunne skabe synergi mellem teori og praksis tiltalte mig meget, og som retsvidenskabelig forsker mener jeg, at det er væsentligt at have øje for, hvad det praktiske retsliv efterspørger

2. Hvad skriver du om/undersøger du?

Med afhandlingen undersøger jeg EU-rettens betydning for danske myndigheders håndhævelse af miljølovgivningen. Kort sagt er spørgsmålet, i hvilket omfang EU-retten stiller krav til og lægger begrænsninger på den administrative håndhævelse af miljølovgivningen, der afviger fra dansk rets almindelige regler om tilsyn og kontrol.

Hvordan og hvor hyppigt skal danske myndigheder føre kontrol med virksomheders og borgeres overholdelse af EU’s miljøregler? Påvirker EU-retten det skøn, som myndighederne normalt er tillagt ved valget mellem at kræve et ulovligt anlæg retligt eller fysisk lovliggjort? Anerkender EU-retten, at en tilsynsmyndighed ved sin passivitet over for et ulovligt forhold kan fortabe sin ret til at kræve forholdet lovliggjort? Hvornår stiller EU-retten krav om, at danske myndigheder administrativt skal kunne pålægge egentlige sanktioner over for borgerne ved overtrædelser af EU’s miljøregler? Det er sådanne spørgsmål – og mange, mange flere – som jeg forsøger at besvare i afhandlingen.

3. Hvad arbejder du med hos Poul Schmith/Kammeradvokaten?

Jeg er tilknyttet miljøteamet, hvor vi udelukkende sidder med miljøretlige sager. For mit vedkommende er arbejdsopgaverne næsten ligeligt fordelt mellem rådgivningsopgaver og retssager. Rådgivningsopgaverne vil typisk munde ud i, at vi afgiver et notat om en specifik retlig problemstilling og måske kommer med forskellige løsningsforslag til klienten. Retssager munder selvfølgelig – hvis alt går planmæssigt – ud i en hovedforhandling og dom, men der er selvfølgelig meget arbejde med sagen op til det tidspunkt.

Fælles for opgaverne er dog, at de alle omhandler miljøretlige problemstillinger. Det kan lyde ”nichepræget”, men spændvidden er endog meget stor. Sagerne kan handle om noget så forskelligt som miljøvurdering af store vindmølleparker, deponering af jord i råstofgrave, påbud om oprensning af jordforureninger, dispensationer fra naturbeskyttelseslovgivningen til opførelsen af diverse anlæg eller gennemførelse af ekspropriation til veje mv.

4. Hvad har du lært på kandidaten, som du kan bruge nu i arbejdet med din ph.d.?

Det er faktisk svært at pege på helt konkret viden fra studiet, som kan bruges direkte i arbejdet med min afhandling (og i øvrigt også som advokatfuldmægtig). Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke lærer noget vigtigt eller relevant på studiet. Derimod skyldes det nok i højere grad, at den væsentligste viden fra studiet er det overordnede kendskab til retssystemets opbygning og funktion og evnen til at anvende den juridiske metode.

Styrken i jurauddannelsen er nok ikke i første række, om juristen på stående fod kan give en udtømmende opremsning af aftalerettens stærke og svage ugyldighedsgrunde, eller om han eller hun kan komme i tanke om betingelserne for, at et EU-direktiv har direkte virkning eller ej. Den væsentligste styrke ligger derimod i, at juristen forholdsvist hurtigt og sikkert kan finde og analysere relevante retskilder. I praksis er det selvfølgelig ikke altid så enkelt – i så fald ville der næppe være behov for juridisk forskning – men i sin kerne er det faktisk relativt simpelt.

Hvis jeg skal fremhæve noget særligt fra studiet, må det nok være specialet. Processen har visse lighedstræk med et ph.d.-forløb og er på mange måder meget lærerig. Den erfaring, jeg fik under min specialetid, har jeg bestemt taget med mig ind i ph.d.-forløbet.

5. Hvordan fungerer det i praksis? Tag os gerne gennem processen trin for trin

Min ansættelse som ph.d.-studerende og som advokatfuldmægtig er reguleret af en aftale mellem Poul Schmith/Kammeradvokaten og universitetet. Aftalen fastlægger dog kun de overordnede rammer for min ordning, f.eks. at jeg arbejder 60% af tiden på advokatkontoret og 40% af tiden på universitetet. Den konkrete tilrettelæggelse og fordeling af arbejdet fastlægger jeg normalt for kortere tidsperioder i samråd med mine chefer, alt efter hvad der kan give bedst mening. Indtil nu har jeg ikke haft ”faste” dage eller uger på universitetet eller på advokatkontoret, men har i stedet tilpasset min tid til mine opgaver, og indtil nu har det fungeret på en tilfredsstillende måde. Jeg har dog hørt om andre, der er på en lignende ordning som mig, der foretrækker mere klart afgrænsede arbejdsdage på hvert arbejdssted. Der er nok langt hen ad vejen tale om en smagssag.

6. Hvordan får du det til at hænge sammen? Kan du balancere livet som ph.d.-studerende og advokatfuldmægtig på samme tid?

Det her spørgsmål er ubetinget det, som jeg oftest bliver stillet, når jeg fortæller om min dobbelte ansættelse som advokatfuldmægtig og ph.d.-studerende.

Den bibelske talemåde om, at ingen kan tjene to herrer, er for kategorisk i denne sammenhæng – men det er dog klart, at det til tider kan være krævende at være ansat to steder samtidig, når jeg har forpligtelser begge steder. Eksempelvis har jeg i løbet af det første år til halvandet brugt en del tid på at undervise på universitetet, gennemføre advokatuddannelsen, deltage i ph.d.-kurser, vejlede bachelorprojekter og specialer mv. Det er jo spændende at få lov til at være med til så meget, men alting tager tid.

Derfor er det min erfaring, at det kræver en hel del planlægning, men også dedikation at kunne balancere ph.d.- og fuldmægtigforløbene side om side, og der er med sikkerhed ikke en rigtig eller forkert måde at gøre tingene på.

Det afhænger både af en selv, ens arbejdsopgaver og arbejdsgiverne, hvordan den bedste balance opnås og opretholdes.

For mit eget vedkommende har jeg været så heldig at kunne tage på et seksmåneders forskningsophold fra juli til december i år, og hvor jeg samtidig har fået mulighed for at tage orlov fra Poul Schmith/Kammeradvokaten. Det vil give rum for en sammenhængende periode, hvor jeg virkelig kan tage en tørn med ph.d.’en.

7. Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig?

Det kan være meget forskelligt, alt efter om jeg den pågældende dag arbejder på sager hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, eller om jeg laver ”universitetsarbejde”. På universitetet bruger jeg det meste af min arbejdstid på mit kontor fordybet i mit projekt eller i mindre sideprojekter. Eksempelvis har jeg med to gode universitetskollegaer været med til at stable Miljøretlig Forskningsportal på benene. Portalen er en gratis database for miljøretlige afgørelser og domme, men vi offentliggør også gode bachelorprojekter og kandidatspecialer om miljøretlige emner. 

Hos Poul Schmith/Kammeradvokaten vil en typisk hverdag også foregå på kontoret, hvor jeg dog også tit vil have interne møder med kollegaer eller møder med klienter om bestemte sager. Da jeg også har en del retssager, møder jeg indimellem i byretterne rundt omkring i landet.

8.Hvordan er miljøet? Har du en form for kolleger/medstuderende? Har du nogen at sparre med?

På universitetet er jeg en del af forskningscentret CORA (akronym for Center for Offentlig Regulering og Administration). Vi er efterhånden en håndfuld ph.d.-studerende i centret med vidt forskellige baggrunde og forskningsinteresser. De andre sidder med eksempelvis medieret, strafferet og menneskeret. Måske netop af dén grund er det ofte ganske nyttigt at sparre med de andre, når man er gået i stå eller har brug for et udefrakommende sæt øjne på en problemstilling, en dom eller lignende. Udover de ph.d.-studerende har jeg naturligvis også andre gode kollegaer at sparre med, herunder selvsagt min vejleder.

Hos Poul Schmith/Kammeradvokaten er jeg som nævnt tilknyttet miljøteamet, hvor jeg også er så heldig at være omgivet af gode og dygtige kollegaer. I miljøteamet er vi syv personer, der alle sidder med miljøret til daglig, og der opstår derfor tit gode diskussioner om miljøretlige problemstillinger. Dertil kommer, at jeg fra tid til anden prøver idéer eller problemer fra min ph.d. af på mine erfarne kollegaer hos Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Her kommer min dobbelte ansættelse virkelig til sin ret og kan styrke samspillet mellem teori og praksis

9. Har du et kontor? Måske du kan beskrive det fysiske miljø?

Jeg er jo i den lidt specielle – men heldige – situation, at jeg er ansat to forskellige steder og dermed har to skriveborde, to computere, to bogreoler osv.

Hos Poul Schmith/Kammeradvokaten sidder vi i et såkaldt ”semi-åbent” kontormiljø i vores nye domicil på Kalvebod Brygge (ved siden af Tivoli Hotel). Personligt synes jeg, at det fungerer godt og giver god mulighed for at tale nemt og uformelt med kollegaerne. Jeg er dog så privilegeret, at hvis jeg har brug for mere ro, kan jeg sætte mig ud på universitetet, hvor jeg har et kontor, som jeg deler med en anden ph.d.-studerende.

Under corona-nedlukningerne var vi – som de fleste andre – delvist hjemsendt, og da tog jeg i perioder i sommerhus på Samsø og arbejdede derfra. Det fungerede faktisk så godt, at jeg også efterfølgende har taget i sommerhus på forlænget weekend eller over en hel uge for at arbejde, ligesom jeg har kombineret sommerhusbesøg med, at jeg har deltaget i ph.d.-kurser i Aarhus (hvortil der går en hurtigfærge fra Samsø!).

10. Hvad vil du, når du er færdig?

Tja, godt spørgsmål… Jeg ved det ikke på nuværende tidspunkt. Jeg tager én (eller to!) ting ad gangen, men det skal nok i alle fald have noget at gøre med miljøret, EU-ret og forvaltningsret.

11. Har du gode råd til andre, der overvejer en lignende ordning som din med en kombineret ph.d. og ansættelse om advokatfuldmægtig?

Du skal selvfølgelig overveje nøje, om du har lyst til på samme tid at være indskrevet som ph.d.-stipendiat og være ansat hos en virksomhed, myndighed el.lign. Det er i den forbindelse vigtigt at overveje potentielle emner og problemstillinger. Emnet skal naturligvis både have din oprigtige interesse og være egnet til at indgå i et samspil mellem praksis og teori. (Her er vi jo som jurister i den gunstige position, at det vrimler med interessante teoretiske retlige problemstillinger, som også kan have stor praktisk betydning!). Et første skridt, efter at du har gjort dig disse overvejelser, kunne være at tage kontakt til en potentiel vejleder på universitetet for at søge noget sparring om emnevalg, og hvordan en sådan ordning kunne skrues sammen.

Hvis du er lidt længere med dine overvejelser og måske har kontakt til en potentiel vejleder, vil jeg anbefale, , at du får et møde i stand med vejlederen og den virksomhed, som du gerne vil etablere et samarbejde med for at drøfte muligheder og opstille nogle klare rammer for et samarbejde.

Del

11 hurtige til en ph.d.-studerende og advokatfuldmægtig: Thomas Haugsted