Mød dem der står bag studiestart 2020 (KU)

Skrevet af Elisabeth Lindgreen Frimurer | 26. august 2020

Introugen for nye jurastuderende lakker så småt mod enden, og navneleg og teambuilding erstattes snart af de nye tunge studiebøger. Men bag introugen ligger hvert år mange timers arbejde og forberedelse fra i alt 55 frivillige jurastuderende fordelt på årgange på både bachelor og kandidat. Kaius har fået en snak med nogle af dem jurastuderende, der står bag dette års studiestart med titler som tutorer og koordinatorer.

I artiklen her møder du KU tutorer Gustav, Nina, Morten samt tutorkoordinator Milan. De fortæller om forventninger til studiestart, gode råd - og ikke mindst om de nye coronarestriktioner, der har udfordret dette års tutorer i at ryste de nye studerende sammen - på afstand.