‘Giv den gas. Opnå dine mål’

Skrevet af Elisabeth Lindgreen Frimurer | 09. februar 2022

Min faglige vej igennem jurastudiet var som udgangspunkt ubesværet. Det var naturligvis hårdt (til tider), der var utroligt meget pensum, eksamensperioderne kunne være pressede, men med den faglige vinkel må konklusionen være, at min vej gennem jurastudiet var god.