Studieliv

QA med Katja Lund. Redigering: Elisabeth Frimurer

27. august 2020

Praktik i udlandet: EU-repræsentationen


Lær, hvad det vil sige at tage i praktik i udlandet. Mød Katja Lund, der er på tredje semester af kandidaten og har brugt et semester i EU-repræsentationen. 


Overvejer du praktik i udlandet? Læs om Katjas erfaringer med praktik i udlandet. 

Valget om at rejse ud

Jeg har været på Danmarks faste repræsentation ved den Europæiske Union (EU-repræsentationen) i Bruxelles på mit første år af kandidaten. Jeg søgte gennem Udenrigsministeriets hjemmeside og fik jobbet derigennem. 

Jeg tog afsted, fordi jeg hele mit liv har haft en drøm om at arbejde i EU (altså institutionen, ikke bare Europa). For mig var det at være tæt på, hvor politikken blev lavet, nøglen til at være afsted.  

Og så er praktik en oplagt mulighed for at få en lille pause fra den meget faglige del af studiet og få lov til at bruge den viden, man har opbygget i løbet af studiet på noget, der måske giver lidt mere mening end fiktive cases og lange lærebøger. Jeg er en af dem, der har brug for at se, hvordan jeg praktisk kan anvende det, jeg lærer, før jeg helt kan finde ud af, om det virkelig er det, jeg vil. Og det var lidt det, der var ideen med at tage i praktik – nemlig at sidde med noget af det jura, jeg synes var vildt spændende og se, at det har indvirkning på folk, og at man faktisk godt kan bruge det til noget.  

Hvorfor lige EU-repræsentationen som praktiksted 

Som sagt har det altid været en drøm at komme til Bruxelles og EU og arbejde. Jeg har altid været fascineret af, hvordan så mange lande kan arbejde sammen og skabe politik og retning for Unionen. Selvfølgelig er det oplagt at tage i praktik i organerne i EU – men det, jeg var særligt spændt på at se, var, hvordan samarbejdet foregår nationalt, og hvordan vi kobler det, der sker i Bruxelles med det, der sker herhjemme. Derfor søgte jeg også om at sidde med sikkerheds- og udenrigspolitik, fordi det er netop det samarbejde, der i høj grad er præget af nationale interesser kontra EU-interesser, og på det område er det kun Rådet, der træffer afgørelse, så man ser egentligt det endelige slutprodukt (forklaring: sikkerheds- og udenrigspolitikken er mellemstatsligt, og ikke supranationalt ligesom resten af samarbejdet. Alt andet sendes videre til parlamentet, mens det sikkerheds- og udenrigspolitiske kun besluttes i Rådet). Og så er det jo bare et politisk område, der er sindssygt meget røre i – og mere jura i – end vi egentligt går rundt og tror.

Den første tid 

Den første tid var selvfølgelig svær. Forstil dig at starte i et nyt job oven i at flytte et nyt sted hen, hvor man (næsten ikke, i hvert fald) kender nogen på forhånd. Det var en kæmpe udfordring! Jeg var vildt træt i starten, kan jeg huske – men så snart man vænner sig til det (og det går hurtigt!), så bliver det mere normalen, og så virker det egentligt bare underligt, at man nogensinde har været andre steder. Det sværeste var næsten, at man i et land som Belgien har så anderledes en madkultur, end vi har herhjemme, så det var skam lidt svært lige at finde ud af, hvordan man fik fat på det, man skulle bruge. I forhold til praktikstedet svarede det jo nogenlunde til at starte på et nyt job med nye opgaver, et helt andet skriftsprog og nye kolleger. Så ramte jeg også lidt ind i nogle udfordringer med mit gymnasiefranske, der godt nok kom på prøve – for franskmænd og alle andre, der føler for det, snakker fransk til møderne. Og er man inden for den fælles udenrigs-og sikkerhedspolitik i EU (FUSP), så er der ingen oversættelser under møderne. Godt mine vejledere også forstod fransk!  

En typisk hverdag i Bruxelles 

Jamen, jeg ville stå op og gøre mig klar, sætte mit liv på spil i Bruxelles' gader på min cykel, møde ind på arbejde, hvor jeg typisk ville have noget at samle op på fra den foregående dag. Måske skulle jeg skrive et referat færdigt, svare på mails e.l. Ved 10-tiden starter Rådsmøderne (ja, de kører ikke lige på samme tidsplan som os - man møder først rigtigt ind kl. 10), hvor jeg så ville bevæge mig over i Rådet for at tage referat fra møderne. Møderne foregår sådan, at man diskuterer noget inden for gruppens område. Den ene af grupperne, jeg var med i, sad med de civile EU-missioner. Her kunne det fx være, at man gennemgik en mission og fandt ud af, om der var noget, der skulle ændres; og sådan gik mødet med enten det samme emne hele vejen eller en række forskellige emner. Nogle gange varede de to timer, andre gange sluttede de først igen kl. 18-19-stykker (selvfølgelig med en frokostpause!). Det lyder måske lidt tørt og langtrukkent, men det var ret spændende. Det var jo nogle vilde og meget store ting, der blev snakket om, og så havde man jo desuden heller ikke den vildeste fritid lige i starten, når nu man ikke kendte sååå mange i byen, så var det egentligt rart at have noget at tage sig til.  

Arbejdsopgaverne 

Jeg sad i to rådsgrupper – den ene diskuterede de juridiske aspekter af den udenrigspolitik, der blev ført (inkl. regelændringer osv.), og den anden gruppe regulerede de civile missioner i EU. Begge grupper berørte egentligt emner, som jeg havde haft om på studiet (mest gennem mine valgfag). Det er klart, at en dybere forståelse for juraen gjorde det ”nemmere” for mig at sætte mig ind i en del af de ting, der blev diskuteret i den juridiske gruppe. Jura giver i mit hoved et værktøj udelukkende til at sætte sig ind i ting, der kan se komplicerede ud udefra og en metode til at gå til et problem. Derudover bruger man i høj grad sit sprog på jura, hvilket for mig var en stor fordel. da jeg skulle skrive referater. Men det var jo ikke sådan noget paragrafklammeri, som man ellers nogle gange laver på jurastudiet. 

Det sociale i et andet land 

Det mest skræmmende for mig ved at tage i praktik var, at jeg pludselig ville stå uden alle mine venner hjemmefra, helt uden et netværk. Det blev dog hurtigt afkræftet. Jeg forestiller mig, at det er ligesom at være på udveksling – alle har jo brug for en ven og et netværk, når de ikke kender nogen overhovedet. Og det var en dejlig måde at blive venner på. Man lærer jo hinanden at kende på en helt anden måde, når man sådan er ”tvunget” til at etablere venskaber. Og det har været en kæmpe oplevelse. Og så er det bare rigtig dejligt at møde mennesker, som man kan komme hjem og dele oplevelsen med, så man ikke bare sidder tilbage med den alene. Der var selvfølgelig mange danske praktikanter i Bruxelles, men jeg boede med en del svenskere, en italiener og en franskmand, og det var et skønt kultur-pust! Derudover begyndte jeg også at snakke med praktikanterne fra de andre lande i den ene af de rådsgrupper, jeg var i. Det var enormt lærerigt og dejligt at have venner, som man kunne spørge om hjælp, men som man også kunne hygge sig med og drikke øl med. Nu kan jeg jo fx også tage til Portugal og hygge mig med dem! 

Det bedste ved praktik i udlandet 

Uha… Nu prøver jeg at skrive mig ind i det. Men jeg tror virkelig, det var muligheden for at se, hvad jura kan være ude i den virkelige verden. Der sad fx en sindssygt dygtig jurist i Rådets Juridiske Tjeneste, som var så sindssygt god og skarp. Han er virkelig gået hen og er blevet et (mere eller mindre ufrivilligt) forbillede for mig. Hold op, han var sej! Det er også bare en virkelig inspirerende arbejdsplads, jeg har vææret på, fordi den er så dynamisk, og samarbejdet er så stort og om så mange ting. At se det i levende live var en drøm, der gik i opfyldelse for mig.  Desuden er belgiske øl jo bare sygt gode!

Et godt råd til andre studerende 

KOM SÅ AFSTED! Jeg ved, der ikke er afsindigt mange jurastuderende, der gør det; men det er simpelthen SÅ befriende at komme ud og væk og opleve noget andet end bøgerne. Derudover er det en god ide at gå efter lige det sted, du tror, du vil passe bedst ind. Jeg tror ikke, man får så meget ud af at ende et sted, hvor man ikke brænder for at være. For mig var det helt vildt meget arbejde at være i praktik, men jeg gjorde det med glæde (for det meste), fordi det var vildt sjovt. Jeg tror ikke, man skal gå på kompromis i den sammenhæng. Og så er det nok bare, at man skal kaste sig ud i det. Des mere man spørger og undersøger og stikker næsen i de ting, man laver, des sjovere bliver arbejdet.