Praktik i udlandet: EU-repræsentationen

Valget om at rejse ud

Jeg har været på Danmarks faste repræsentation ved den Europæiske Union (EU-repræsentationen) i Bruxelles på mit første år af kandidaten. Jeg søgte gennem Udenrigsministeriets hjemmeside og fik jobbet derigennem. 

Jeg tog afsted, fordi jeg hele mit liv har haft en drøm om at arbejde i EU (altså institutionen, ikke bare Europa). For mig var det at være tæt på, hvor politikken blev lavet, nøglen til at være afsted.  

Og så er praktik en oplagt mulighed for at få en lille pause fra den meget faglige del af studiet og få lov til at bruge den viden, man har opbygget i løbet af studiet på noget, der måske giver lidt mere mening end fiktive cases og lange lærebøger. Jeg er en af dem, der har brug for at se, hvordan jeg praktisk kan anvende det, jeg lærer, før jeg helt kan finde ud af, om det virkelig er det, jeg vil. Og det var lidt det, der var ideen med at tage i praktik – nemlig at sidde med noget af det jura, jeg synes var vildt spændende og se, at det har indvirkning på folk, og at man faktisk godt kan bruge det til noget.  

Den første tid 

Den første tid var selvfølgelig svær. Forstil dig at starte i et nyt job oven i at flytte et nyt sted hen, hvor man (næsten ikke, i hvert fald) kender nogen på forhånd. Det var en kæmpe udfordring! Jeg var vildt træt i starten, kan jeg huske – men så snart man vænner sig til det (og det går hurtigt!), så bliver det mere normalen, og så virker det egentligt bare underligt, at man nogensinde har været andre steder. Det sværeste var næsten, at man i et land som Belgien har så anderledes en madkultur, end vi har herhjemme, så det var skam lidt svært lige at finde ud af, hvordan man fik fat på det, man skulle bruge. I forhold til praktikstedet svarede det jo nogenlunde til at starte på et nyt job med nye opgaver, et helt andet skriftsprog og nye kolleger. Så ramte jeg også lidt ind i nogle udfordringer med mit gymnasiefranske, der godt nok kom på prøve – for franskmænd og alle andre, der føler for det, snakker fransk til møderne. Og er man inden for den fælles udenrigs-og sikkerhedspolitik i EU (FUSP), så er der ingen oversættelser under møderne. Godt mine vejledere også forstod fransk!  

Arbejdsopgaverne 

Jeg sad i to rådsgrupper – den ene diskuterede de juridiske aspekter af den udenrigspolitik, der blev ført (inkl. regelændringer osv.), og den anden gruppe regulerede de civile missioner i EU. Begge grupper berørte egentligt emner, som jeg havde haft om på studiet (mest gennem mine valgfag). Det er klart, at en dybere forståelse for juraen gjorde det ”nemmere” for mig at sætte mig ind i en del af de ting, der blev diskuteret i den juridiske gruppe. Jura giver i mit hoved et værktøj udelukkende til at sætte sig ind i ting, der kan se komplicerede ud udefra og en metode til at gå til et problem. Derudover bruger man i høj grad sit sprog på jura, hvilket for mig var en stor fordel. da jeg skulle skrive referater. Men det var jo ikke sådan noget paragrafklammeri, som man ellers nogle gange laver på jurastudiet.