Hvad jurister kan lære af retorikken

2. De tre etos-dyder

Før jurauddannelsen er du måske stødt på de tre appelformer: Etos, logos og patos. Jonas Gabrielsen uddyber etos med Aristoteles’ tre etos-dyder, der er Aristoteles bud på, hvordan troværdighed kan sætte på formel.:

Phronesis handler om at fremstå vidende for at opnå publikums ørenlyd. Ideen er, at vi lytter til personer der har viden om det aktuelle emne, hvorfor man som taler lader sin viden skinner igennem og fortælle publikum om sine kompetencer.

Arete går ud på, at publikum skal opfatte taleren som sympatisk. Dette gøres typisk ved at trække fælles værdier frem ala: ”Vi er jo alle i den her gruppe optaget af…” Vi lytter genre til personer vi deler værdier med.

Eunoia betyder velvilje og vedrører talerens holdning til publikum. Det handler om at vise, at taleren forstår publikum og tager publikums problemer, erfaringer og værdier alvorligt. Det er i juraen en lidt glemt måde at opbygge troværdighed på, men ikke desto mindre en effektiv måde. Vi lytter hellere til personer der ser os, end personer, der underkender vores syn på sagen.

”Det handler om relationsdannelsen. Det handler om, at vi har en grundantagelse i retorikken, der hedder, at hvis du ikke kan lide taleren, så kan du ikke lide talen. Så med andre ord er du nødt til at tænke over, hvordan du får lavet en relation mellem dig selv og dit publikum”.

For jurister er især etos-dyderne ”phronesis” og ”eunoia”, der er vigtige at tænke ind, når man taler. For det gælder om at vise, at man ved noget om det man snakker om, men samtidig ikke være hæve over ”publikum” og deres udfordringer, spørgsmål og måde at se på sagen.