Forbrydelse og Moral: 16. Mads Kruse (anklager hos Statsadvokaten i København)

Skrevet af Elisabeth Lindgreen Frimurer | 05. februar 2021

PODCAST. "Jeg har ind til for nylig boet på Nørrebro i 15 år… Jeg har aldrig nogensinde følt mig utryg ved at gå ned ad Nørrebrogade, og jeg spiser nogle gange nede på Blågårds Plads”. Sådan lyder det fra anklager hos Statsadvokaten i København, Mads Kruse, på trods af, at han de seneste år har været en af de anklagere, for hvem det har været hverdag at stille nogle af de mange bandemedlemmer, der som led bandekonflikten har overtrådt straffeloven, til ansvar for deres gerninger hos domstolene.