Studieliv

QA med Laura Linde. Redigering: Elisabeth Frimurer

16. februar 2022

10 hurtige til en ph.d.-studerende: Laura Linde


Hvordan er det at være ph.d.-studerende? Hvordan ser en helt almindelig hverdag ud? Hvad kan ph.d.-livet tilbyde? Læs Laura Lindes fortælling om ph.d.-livet her. 


Laura Linde er 31 år og er i gang med en ph.d. på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

1. Hvordan kom du på idéen om en ph.d.?

Jeg har tidligere arbejdet i Center mod Menneskehandel, hvor jeg var ansat som fuldmægtig. Den viden jeg fik via ansættelsen i Center mod Menneskehandel blev startskuddet til mit ph.d.-projekt, fordi jeg derigennem fik kendskab til nogle konkrete udfordringer, som jeg blev nysgerrig på udforske nærmere.

2. Hvad skriver du om/undersøger du?

Projektet handler om menneskehandel, herunder hvad begrebet rummer og ofre for menneskehandels retsstilling.

3. Hvad har du lært på kandidaten, som du kan bruge nu i arbejdet med din ph.d.?

Mit kandidatspeciale har overordnet lært mig, hvordan man fordyber sig i en retlig problemstilling, og dernæst hvordan man afgrænser sin problemstilling. Begge dele er centrale redskaber i et forskningsperspektiv.

4. Hvad giver det dig – både personligt og fagligt - at have valgt ph.d.-vejen, frem for at søge direkte mod et advokathus efter kandidaten?

Som forsker opererer man med en høj grad af frihed, og jeg er på sin vis min egen chef. Det indebærer, at jeg skal kunne tilrettelægge min egen arbejdsdag i forhold til kurser, undervisning og indsamling af viden.

Graden af frihed stiller visse krav til ens selvdisciplin, og det kan af og til være svært, hvis planlægningen skrider lidt. Samtidig er det på mange måder et privilegium at være forsker, fordi man får lov at dygtiggøre sig og i sidste ende har mulighed for at blive ekspert i sit eget felt, hvilket er tilfredsstillende både på det personlige og faglige plan.

5. Hvordan fungerer det i praksis? Tag os gerne gennem processen trin for trin

Ph.d.-uddannelsen er normeret til tre år og tilrettelægges normalt som et fuldtidsstudium, hvor man arbejder med et selvstændigt videnskabeligt projekt.

Der skal herudover aflægges kurser i et omfang af ca. 30 ECTS-point. Ved uddannelsens afslutning indleverer man sin ph.d.-afhandling, som skal dokumentere forskningsindsatsen.

6. Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig?

I øjeblikket fylder undervisningsforpligtelsen en del i min hverdag. På en typisk dag møder jeg ind på kontoret og forbereder den kommende undervisning. Herudover bruger jeg en del tid på at deltage i ph.d.-kurser. Nogle af kurserne er obligatoriske, og de kan være ret forskellige. Når der er tid tilovers, fordyber jeg mig i mit eget projekt.


7. Hvordan er miljøet? Har du en form for kolleger/medstuderende? Har du nogen at sparre med?

Jeg er ansat i et center, hvor jeg har mange gode kollegaer at sparre med. Jeg deler kontor med en kollega som er længere i ph.d.-forløbet end jeg er, hvilket giver god mulighed for udveksling af erfaringer.

Selvom mine kollegaer og jeg arbejder med vidt forskellige projekter, er det altid muligt at vende spørgsmål og diverse overvejelser over en kop kaffe eller frokosten, hvilket er en god støtte.

8. Hvad vil du gerne, når du er færdig?

Jeg er ikke helt afklaret på nuværende tidspunkt, men jeg vil gerne arbejde videre inden for det straffe- og menneskeretlige felt.

9. Har du gode råd til andre, der overvejer ph.d.-muligheden?

  • Det giver selvsagt god mening at overveje sin problemstilling grundigt. Tre år er lang tid, og det hjælper, hvis man har en oprigtig interesse for området.
  • Overvej hvorfor du har mod på at kaste dig ud i projektet, og hvordan du trives med at stå over for udfordringer, som du ikke nødvendigvis har en løsning på.
  • Tag kontakt til en mulig vejleder, så du har mulighed for at få sparring i forhold til en ph.d.-ansøgning, finansiering af projektet m.m.

10. Har du andre fifs i ærmet?

Hold dig opdateret på forskningsfeltet inden for dit område, så du ved, hvilke områder, der savner at blive belyst.